VEB-chef bliver landstræner

Peter R. Jensen skal stå i spidsen for Danmarks bedste u-15 spillere.

Peter R. Jensen, sportschef i VEB, er en skuffet mand. Foto: Kim Dahl Hansen

Peter R. Jensen, sportschef i VEB, er en skuffet mand. Foto: Kim Dahl Hansen

Vendsyssel Elite Badmintons sportschef, Peter R. Jensen, kan nu også skrive landstræner på visitkortet. Den 42-årige VEB-leder har overtaget ansvaret for Danmarks bedste U15-spillere. Og allerede i sidste uge var han med på den første opgave - en landskamp i Tyskland. - Det var en speciel fornemmelse og en rigtig god oplevelse at stå sammen med spillerne og høre nationalsangen. Lige pludselig kunne jeg mærke presset, men vi vandt heldigvis 6-3 for øjnene af 300 tilskuere, fortæller Peter R. Jensen.