Badminton

VEB i fremgang men stadig ingen point

Kun den erfarne damedouble hentede en sejr

Mette van Dalm kunne juble sammen med Rikke Olsen Siegemund over gevinst til VEB.foto: bente poder

Mette van Dalm kunne juble sammen med Rikke Olsen Siegemund over gevinst til VEB.foto: bente poder

greve Vendsyssel eb 5-1 badminton. ligaen Af Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:GREVE: Selv om spillerne fra Vendsyssel Elite Badminton viste klar fremgang i forhold til tirsdagens nederlag til Værløse, var det ikke nok til at hente sæsonens første point. - Greve ligner en oplagt kandidat til mesterskabet, og de er da også kommet stormende fra start med tre sejre på 5-1, så det er ingen skam at tabe til dem, men med blot en smule held og marginaler på vores side kunne vi godt have hentet i hvert fald et enkelt point, siger VEB¿s sportschef Peter R. Jensen. - Der var nemlig meget mere fight og en helhjertet indsats hos vores spillere denne gang, og meget tyder på, at vi nu har fundet de rigtige konstellationer. - Vores enlige sejr kom i damedouble, hvor vores rutinerede par, Mette van Dalm/Rikke Olsen Siegemund vandt klart i to sæt, men også vores nye indiske spiller, Arup Stidhar, viste i 1. herresingle, at han er en værdig afløser for Muhammad Hashim Roslin, lyder det fra VEB-sportschefen. Arup Stridhar fik Kenneth Jonassen presset ud i tre sæt ved at vinde det første med 21-13, og i andet sæt var det tæt på den store triumf for VEB-spilleren, der først måtte overgive sig med 21-19. Også i mixeddoublen fik VEB-parret Flandy Limpele/Christinna Pedersen kampen ud i tre sæt, men de måtte dog se sig slået med 21-12 i de to efterfølgende sæt. - Men selv om kampen i Greve ikke gav point, er vi fuld af fortrøstning, for der var klar fremgang i vores hidtil bedste holdkamp i sæsonen. - I sidste sæson havde vi oprykkere nok lidt lettere ved at vinde, fordi modstandere undervurderede os, men det sker ikke længere, og nu skal vi kæmpe om hver eneste bold, siger Peter R. Jensen. - I næste runde skal vi på hjemmebane møde Horsens, og her skal vi simpelthen på tavlen med en sejr. - Vi har nemlig endnu ikke opgivet at nå op på den fjerdeplads, der giver adgang til slutspillet om medaljer, og efter en hektisk start mod tre barske modstandere går vi nu lidt lettere kampe i møde. [ Kampfakta: 1MD: Lars Paaske/Nadiezda Kostiuczyk-Flandy Limpele/Christinna Pedersen 22-24, 21-12, 21-12 1DS: Li Wenya-Tracey Hallam 21-13, 22-20 1HS: Kenneth Jonassen-Anup Sridhar 13-21, 21-19, 21-17 2HS: Hans-Kristian Vittinghus-Peter Rasmussen 21-19, 21-17 1DD: Mie Schjøtt-Kristensen/Britta Andersen-Mette Van Dalm/Rikke Olsen Siegemund 14-21, 15-21 1HD: Jens Eriksen/Michael Lamp-Thomas Røjkjær/Casper Lund 21-13, 21-14