Sport

VEB's sæsonpremiere direkte på TV2 Sport

FREDERIKSHAVN:Vendsyssel Elite Badmintons sæsonpremiere hjemme mod Team Vestsjælland sendes direkte på TV2 Sport. Det er sportschef Peter R. Jensen (billedet) netop blevet informeret om. - Tre timers direkte tv fra Arena Nord. Det er fantastisk. Det har vi håbet på, siden programmet blev offentliggjort, udtaler Peter R. Jensen. Sjællænderne råder - anført af Peter Gade - over en frygtindgydende trup. Publikum kan også glæde sig til at opleve spillere som Joachim Persson, Tony Gunawan, Mathias Boe, Donna Kellogg og Nathan Robertson. Opgøret mod Team Vestsjælland spilles tirsdag 2. september kl. 18.30 i Frederikshavn.