VEB sikrede finale-fordel

En 8-5 sejr på udebane over Triton Aalborg sikrer Vendsyssel Elite Badminton, VEB, fordelen af hjemmebane, når der er oprykningsfinale i 1. division i marts.

Nanna Brosolat fra Triton matte give op på grund af en skade under damesinglen på Anna Rice fra VEB. Foto: Grete Dahl.

Nanna Brosolat fra Triton matte give op på grund af en skade under damesinglen på Anna Rice fra VEB. Foto: Grete Dahl.

Det var ventet, at vendelboerne ville rejse fra Aalborg med en sejr, men hjemmeholdet gav gæsterne kamp til stregen i et lokalopgør, der bød på en række tætte og spændende kampe. En af lokalopgørets mest underholdende dyster stod i første damesingle, hvor Tritons nybagte danske landsholdsspiller Nanna Brosolat måtte strække våben overfor canadiske Anna Rice fra VEB. Første sæt mellem de to velspillede piger blev opslidende, langt og dramatisk. Rice brændte fire sætbolde, før Brosolat trak sættet hjem. Andet sæt tog canadieren let på grund af det, der lignede et koncentrationssvigt hos Brosolat. Men i tredie sæt kom den rigtige årsag til sammenbruddet for dagens lys. Krampe afgjorde Brosolat var i starten af tredie sæt på vej tilbage i kampen. Med pågående og konfrontationssøgende spil kom hun foran 5-2, men så knækkede hun sammen med krampe i benet. Triton-spilleren blev behandlet på banen, men tænderskærende kunne hun intet stille op overfor en klogt spillende Rice, der tvang Brosolat ud i præcis de positurer, der smertede mest. Brosolat formåede ikke at tage flere point, mens Rice tog ni på stribe, og sikrede sit hold et vigtigt point. Triton skabte spænding om det samlede resultat ved at nappe tre af de fire herresingler, men det var ikke nok. Holddystens endelige afgørelse faldt i herredouble, da Peter R. Jensen og den tidligere Triton-spiller Thomas Røjkjær vandt over Allan Nielsen og Helgi Johannesson. Da også Hans Meldgård og Casper Lund vandt deres double, var præcis den 8-5 sejr, som gæsterne skulle bruge, i hus. Nu kan de ikke hentes på førstepladsen - og dermed er hjemmebane fordelen en realitet. Kampfakta: Badminton, Slutspil, 1. division, hold Aalborg Triton - Vendsyssel Elite Badminton 5-8 Mixeddouble:

  • Allan Nielsen/Gry Uhrenholt, Triton - Jesper Thomsen/Christina Pedersen, VEB 6-15, 7-15
  • Helgi Johannesen/Lisbeth Andersen, Triton - Hans Meldgård/Lena Frier, VEB 4-15, 15-12, 15-17 Damesingle:
  • Nanna Brosolat, Triton - Anna Rice, VEB 13-12, 3-11, 5-11
  • Lone Ø. Jørgensen, Triton - Lotte Vestergaard, VEB 11-9, 11-2 Herresingle:
  • Jan Ø. Jørgensen, Triton - Casper Lund, VEB 15-9, 15-10
  • Kristian Nielsen, Triton - Thomas Røjkjær, VEB 15-9, 14-15, 14-17
  • Kristian Midtgaard, Triton - Andersen Larsen, VEB 15-10, 15-5
  • Kasper Madsen, Triton - Peter R. Jensen, VEB 15-1, 15-5 Damedouble:
  • Lone Ø. Jørgensen/Gry Uhrenholt, Triton - Lena Frier/Anna Rice, VEB 13-15, 3-15
  • Nanna Brosolat/Lisbeth Andersen, Triton - Christina Pedersen/Lotte Vestergaard, VEB 11-15, 12-15 Herredouble:
  • Kristian Nielsen/Jan Ø. Jørgensen, Triton - Hans Meldgård/Casper Lund, VEB 15-7, 12-15, 4-15
  • Kasper Madsen/Kristian Midtgaard, Triton - Jesper Thomsen/Anders Larsen, VEB 15-12, 12-15, 15-7
  • Allan Nielsen/Helgi Johanneson, Triton - Peter R. Jensen/Thomas Røjkjær, VEB 9-15, 11-15