VEB tabte efter drama
Tre og en halv times badminton endte med nederlag
AARHUS: Drømmen om medaljer sluttede nærmest før, den var begyndt for Vendsyssel Elite Badminton, der mandag aften måtte se sig besejret af Aarhus AB i den første kamp i slutspillet efter Golden Set.
Dermed får VEB kun et point og kan nu se frem til to hjemmekampe mod de bedste hold fra rundspillet i puljen, og det gør ikke opgaven nemmere.
Damesinglen Yao Jie gav VEB den perfekte start ved at vinde sikkert i to sæt over Sofie Futtrup, men det stod lige efter de første to kampe, da Lena Frier Kristiansen og Maiken Falk Hoffmann måtte se sig besejret i damedouble.
VEB tog dog for alvor teten efter tredje og fjerde kamp med sejre i både mixeddouble og herredouble, og dermed havde holdet en god føring inden de to herresingler.
Her har Aarhus AB dog fået lavet om på holdet, siden de to mandskaber mødtes i grundspillet. Ind er kommet Anand Pawar som ny førstesingle, og det betød, at den tidligere førstesingle Flemming Quach kunne rykke ned som andensingle, hvor han gjorde det af med Peter Mikkelsen i tre sæt.
Dermed var det hele altså lagt over i hænderne på Eric Pang, der ikke helt har levet op til forventningerne. Og Eric Pang tabte i tre sæt til Pawar - dermed måtte de ud i Golden Set. Her tabte Zvonimir Durkinjak og Lena Frier Kristiansen med 21-16 til Rasmus Bonde og Line Kjærsfeldt.
- Gruppen er helt åben, efter Greve besejrede Solrød, så chancerne er der stadig. Men det er klart, at det havd elunet med tre point i dag, siger formand Jan R. Jensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.