Løkken

Vej arbejde i Vrå og Løkken er blevet forsinket

LØKKEN-VRÅ:Vejarbejdet i Østergade i Vrå er blevet forsinket, og flere borgere har henvendt sig undrende til kommunen. - Nu er det jo ikke frost mere, og så kan folk ikke forstå hvorfor arbejdet ikke genoptages. Men længere nede i jorden er der stadig frost, og det skal være helt frostfrit, før arbejdet kan gøres. Ellers ender det bare med at det skal gøres om. Vi kan ikke bare gå i gang, når der er plusgrader på termometret, forklarer teknisk udvalgs formand, Kim Bach (fællesliste). Arbejdet skulle have været færdigt her midt i april, men er ca. tre uger forsinket og ventes nu færdigt omkring uge 19. I Løkken løb arbejdet i Søndergade/Toldbodvej ind i en mindre forsinkelse, da der blev leveret forurenet jord. - Der gik lidt tid med at få tilladelse til at bruge jorden, men amtet HAR givet tilladelsen, og projektet bliver færdigt inden pinse. Det ligger fast, lover Kim Bach.