Aalborg

Vejarbejde i pinsedagene

Se her, hvor der bliver lukket veje og lavet omkørsler i Aalborg

Arkivfoto: Michael Bygballe

Arkivfoto: Michael Bygballe

AALBORG:I pinsedagene vil Aalborg Kommune lave omfattende renoveringer af jernbaneoverskæringerne ved Egensevej og Vissevej.

Ved Egensevej er Aalborg Havn i gang med at renovere stamsporet, der forløber gennem Østerårdalen til Aalborg Havn.

Det betyder, at Egensevej er lukket fra Klarupvej til Nørkærret i perioden fra fredag den 22. maj kl. 18 til mandag den 25. maj kl. 18. Omkørsel skal ske via Klarupvej, Romdrupvej og Svinetruget (skiltet) eller via Klarupvej og Jørgensmindevej. Der bliver opsat info-tavler og omkørselsskilte, oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Ny overkørsel og asfalt

Også ved Vissevej er Aalborg Havn i gang. I forbindelse med renoveringen skal der laves ny overkørsel på Vissevej og fortov, cykelsti og vej skal tilpasses den nye overskæring, ligesom asfalten på Gugvej / Vissevej / Sdr. Tranders Vej ved rundkørslen skal fornyes som afslutning på sidste års kloakarbejder.

Det kommer til at betyde, at Vissevej er lukket fra Indkildevej til rundkørslen ved Sdr. Tranders Vej. Det gælder også fra fredag den 22. maj kl. 18 til mandag den 25. maj kl. 18. Der vil være adgang for beboere og til Netto via omkørsel ad Borger Alle og Ådalsvej.

Lørdag den 23. maj til søndag den 24. maj og eventuelt mandag den 25. maj spærres rundkørslen og Gugvej fra Sdr. Tranders Vej til indkørsel til Aldi. Trafikken til og fra Sdr. Tranders ledes ad Solhøjsvej og Landlystvej.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.