Veje, broer og baner til nye generationer

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En motorvej gennem Midtjylland - professor Johannes Humlums gamle ide - er vakt til live igen i forbindelse med Infrastrukturkommissionens arbejde. Men den må forudses at blive mødt med massiv protest fra naturinteresserne, der frygter at få slået naturen omkring den gamle hærvej - her ved Skals Å, i stykker. Arkivfoto

DANMARK:Motorvej langs den gamle hærvej. Nye broer over Vejle Fjord, Lillebælt, Kattegat og Fehmern Bælt. En tredje limfjordsforbindelse. Flere spor på de jyske motorveje. Jernbaner til præcise og hurtige tog. Rationelle havne. Ønskerne og ideerne myldrer frem i disse måneder, helt nye tanker og gamle visioner. Danskerne fik broerne over Storebælt og Øresund, og nordjyderne fik - for snart en generation siden - tilkæmpet sig deres motorveje helt til vejs ende. Men udviklingen er ikke gået i stå, og behovene for at komme frem i en fart vil efter de toneangivende prognoser fortsætte med at stige. Vi bliver kun lidt flere danskere, et par hundrede tusinder, inden det vender igen, men vi får mange flere biler og bevæger os mere i dem, hvis man fremskriver den nuværende udvikling. Det er, isoleret set, den største udfordring, som Infrastrukturkommissionen, regeringens tænketank for trafikinvesteringer, ser over den kommende snes år. For det er bilerne, der tegner sig for langt hovedparten af persontransporten i Danmark, over 80 pct. Toget tager de 8 pct. busserne de 10. Indenrigsflyvningen er uden betydning i det store billede. Plan til 2030 Til oktober skal Infrastrukturkommissionen fremlægge resultatet af et års arbejde med visioner og anbefalinger. Den skal danne grundlaget for en investeringsplan, der rækker frem til 2030. Vejdirektoratet taler om ”sikring af fremkommelighed og regularitet for internationale og nationale trafikstrømme”. Stregerne i vejkortets ”store H” skal simpelthen gøres bredere. Og måske endda forsynes med en ekstra streg ned midt gennem Jylland, som kan aflaste presset i Østjylland og en streg mere på tværs til Fyn eller Sjælland. Af særlig nordjysk interesse er naturligvis Aalborgs tredje forbindelse over Limfjorden, og anbefalingen til kommissionen er klar, ikke bare fra Nordjylland: ”Uhindret passage af Limfjorden for trafikken er af betydning ikke blot for udviklingen i Aalborg- og det nordjyske område, men også for den nationale og internationale trafik til og fra Vendsyssel. I forhold til at undgå den forventede flaskehals, skal en løsning være klar til at tage i brug inden for et tidsperspektiv på 10-15 år,” hedder det i Vejdirektoratets analyse til kommissionen ”Fremkommelighed på statsvejnettet 2030-2050”. Ellers tegner følgende store opgaver samt en naturlig rækkefølge sig i rapporter til kommissionen og oplæg derfra: En løsning af den massive daglige forstoppelse i trafikken i Storkøbenhavn er mest påtrængende - det er i hvert fald den, der angår langt flest mennesker. Over lange stræk og på mange veje kører der allerede nu over 100.000 biler i døgnet. Kun en enkelt kort strækning i Trekantområdet når over 60.000 biler i døgnet. ”Generelt ventes de kommende trængselsproblemer at blive mest markante i Hovedstadsområdet, i Trekantsområdet og herefter (redaktionens kursiv) i de centrale dele af det store H fra Aalborg til landegrænsen, over Fyn til København og fra Køge og sydpå. Her er der i forvejen store trafikmængder, ligesom andelen af international lastbiltrafik generelt er størst på disse dele af statsvejnettet,” hedder det i Danmarks Transportforsknings rapport til Infrastrukturkommissionen ”Langsigtet fremskrivning af vejtrafik”. Fremskrivningen er gennemført med to mulige udviklinger: en lav vækst, hvor trafikken tænkes at vokse med 2,1 pct. om året, i alt 68 pct., eller højvækst-scenariet, der kalkulerer med 91 pct. mere trafik i 2030. Hvor det i 2005 kun er Køgebugtmotorvejen, der har mere end 80.000 køretøjer per dag, vil det i det lave scenarium i 2030 gælde for det meste af motorvejen mellem Odense og Vejle, mens store dele af Hovedstadsområdet kommer over 100.000 køretøjer per dag. Alle strækningerne mellem Aalborg og grænsen, mellem Trekantsområdet og Hovedstadsområdet og mellem Hovedstadsområdet og Vordingborg kommer over 40.000 køretøjer om dagen, fremgår det. Spildtid og nyttetid Det er vejinvesteringerne, der fylder mest i arbejdsmaterialet fra kommissionen indtil nu, men overvejelserne om udviklingen af øvrige trafikanlæg - havne og baner - er også en del af opgaven. I sit indspil har Danske Regioner opfordret til at tænke i sammenhænge og helheder på tværs af trafiksystemer og i ny teknologi, kvalitet og bæredygtighed. Samme tanker var fremme på den strategikonference sidste efterår, der lagde op til kommissionens arbejde. ”Gør spildtid til nyttetid” lød en opfordring. Det kan gøres på to måder: enten ved at afstemme publikums forventninger med mulighederne. Eller ved at samtænke og koordinere transportformerne bedre, så den samlede rejsetid bliver kortere. Ulempen ved den sidste er, at det koster penge. Milliarder. Men nødvendigt, hvis Danmark skal fastholde og udvikle sin position som et af de lande i verden, der har det bedste transportsystem, selvom de stigende trafikmængder øger kravene på længere sigt. - Det kræver gode trafikforbindelser til udlandet, gode trafikforbindelser mellem landsdelene og gode pendlingsmuligheder inden for de enkelte landsdele, erklærede trafikminister Flemming Hansen, da han satte kommissionen i gang med arbejdet. Femtebedste vejnet Helt galt står det ikke til. World Economic Forums indeks over konkurrenceevne placerer vejnettet i Danmark på en femteplads i verden, kun overgået af Singapore, Frankrig, Schweiz og Tyskland. Standarden på jernbanenettet berettiger kun til en 8. plads, hvad der efter årtiers forsømmelser næppe overrasker nogen. Det er i forbindelse med kommissionens arbejde dokumenteret, at rejsetiden på hovedparten af jernbanenettet ligger på niveau med 1967.