Motorveje

Veje på dagsordenen

Motorvejsudbygningen Herning-Holstebro kommer, hvis det vedtages, på finansloven uden om infrastrukturfonden for trafikudbygningen 2009-20, siger Venstres trafikordfører

Venstres trafikpolitiske ordfører i Folketinget, Kristian Pihl Lorentzen, bekræfter, at udbygningen af ruterne 26 og 34 fortsætter. Det samme gælder forberedelserne til motorvejsudbygningen fra Herning til Holstebro. Men selve bygningen af motorvejen til være en ekstra bevilling oven i den nuværende infrastrukturfond. Arkivfoto

Venstres trafikpolitiske ordfører i Folketinget, Kristian Pihl Lorentzen, Ans, er enig i og bakker om borgmester Lene Kjelgaard Jensens (V) synspunkt (omtalt i Thisted Dagblad tirsdag, red.) om, at hun - på vegne af Thisted Kommune - godt kan støtte udbygningen af motorvejen fra Herning til Holstebro, uden at det vil tage penge fra en udbygning af forbindelsen ad rute 26 fra Hanstholm til Skive og videre ad rute 34 fra Skive til Sunds. Dermed er forbindelsen fra og til Thy sydfra via ruterne 18 og 11 ikke i konkurrence om de samme penge med den af kommunen prioriterede forbindelse over Mors. Dette skyldes, forklarer Pihl, at når det gælder motorvejsforbindelsen Herning-Holstebro ad rute 18, bliver der i givet fald tale om en ekstrabevilling på 2,5-3 mia. kr.: - Dette indgår i finanslovsforhandlingerne og kommer dermed oven i de forhandlinger, vi fører i trafikpolitikernes kreds, siger Kristian Pihl Lorentzen. Han er manden, der i dag har den position, partifællen Svend Heiselberg, Hanstholm, tidligere havde, når det gælder trafikudbygningen i Danmark.