Veje spærres under Aalborg Halvmaraton: Her må biler holde tilbage
Når Aalborg Halvmarathon udfolder sig søndag, er nogle veje spærret af, mens andre fortsat er til at færdes på

Arkivfoto: Claus Søndberg
AALBORG:Søndag bliver løbeskoene luftet, denne gang for mere end 5000 friske løbere. Det sker, når årets Aalborg Halvmarathon finder sted.
Turen blev sat i gang klokken ni, hvorefter ruten går gennem Aalborg og Nørresundby.
Det årlige halvmarathon løbes ikke på en lukket rute, men nogle steder på ruten er der dog alligevel spærret af for at beskytte løberne.
Limfjordstunnelen er åben for trafik, men fra klokken 8 til 10 blev trafikken ledt gennem det østlige tunnelrør.
Limfjordsbroen er hele tiden åben, dog kun ét sydgående spor frem til klokken 10:30.
I Aalborg er Nyhavnsgade spærret fra Nordkraft til Friis klokken 5.00-15.00, og Østerbro er spærret fra Karolinelundsvej til Kjellerupsgade i tidsrummet 5.00-15.00
I Nørresundby er der omkørsel uden om Vestergade/Vesterbrogade fra Spiesgade til Limfjordsbroen fra klokken 7.30-11.00.
Alle tidspunkter er vejledende.

Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.