Vejen banet for pøbelstyre

Grundtvigs grundtanke var oplysning - oplysning til folket.

Oplysning er et godt ord, det videre formidler, at der bliver lys, hvor der måske før herskede mørke. Man skulle tro, at vi med den informationsmængde, som der er i dag, skulle være trancenderede til absolut lys. Men information er ikke nødvendigvis oplysning. Oplysning handler om dybde, det handler om at sætte sig ind i stoffet og bearbejde det. Om at forholde sig til virkeligheden og de foreliggende fakta. Ikke om tre minutters indslag. Oplysning handler om reel viden og ikke pseudo viden. Vi befinder os i dag et sted, hvor "Mor Karen er en sten"-logikken er fremherskende. Man slutter fra én til alle. Der findes mennesker, som lukrerer på systemet. Ergo: Alle mennesker på overførselsindkomster lukrerer på systemet. Der findes indvandrere, som begår kriminalitet. Ergo: Alle indvandrere begår kriminalitet. Engang i fortiden har en eller anden lærer båret lilla ble om hovedet. Ergo… 50 sekunders indslag bliver således til holdninger, som ikke har den store relation til virkeligheden. Men folk, som mener - og ikke undersøger - er også nemme at styre. Man behøver blot at anvende den sædvanlige holdnings-retorik, og så hopper de mennesker med på vognen, som render rundt med samme database. Hvis du er heldig/uheldig, bliver der tilføjet et par nye aspekter og bingo - så er den solgt. Informationerne er så rigelige, at man måske reelt set kan snakke om overinformation. Medierne - og politikerne - ved dette, hvorfor også budskaberne bliver kortere ogkortere. Man taler i overskrifter og håber på denne måde at fange modtageren. Den form for information bliver uvederhæftig, fordi den bliver så unuanceret, at den reelt set kun dækker en brøkdel af virkeligheden. Så folk tager stilling ud fra brøkdele, og det kan de ikke, - det kan ingen. Man kan ikke udsige noget reelt om resten af verden ud fra en virkelighedsfraktion. Så holdninger opstår let og er meget nemme at manipulere med, - fakta derimod er fakta, det kan man ikke gøre så meget ved. Jeg har bemærket, at regeringen har udviklet en helt ny måde at forholde sig til fakta på, hvor de ganske simpelt hen benægter den, - et interessant fænomen omend lallende utroværdigt. Før i tiden afhjalp man denne informations-dysfunktion ved hjælp af diverse kompetencehavende råd, grupper og forskningsafdelinger. De stod som garant for, at politikerne til enhver tid kunne blive rådgivet på kompetent vis og få kvalificeret modspil indenfor forskellige områder. Desværre er de nu afskaffet - på regeringens foranledning - og man er i stedet overgået til det, som jeg vil betegne, som et "Pøbelstyre". For at underbygge denne påstand kan jeg henvise til den konference om etik for genforskning, hvor panelet var nogle helt ualmindeligt almindelige danskere. Hvad skulle de helt præcist der? Situationen kunne til dels afhjælpes af medierne, såfremt disse var opgaven voksen. Det er de desværre ikke, og de er i stedet endt som referenter af virkeligheden frem for undersøgere af denne. Derudover vælger de ofte den nemme holdningsprægede indfaldsvinkel, og i disse højredrejede tider kan det synes en tendens, at man ofte affærdiger udmærkede indlæg som gamle venstredrejede holdninger. Den er nem, men er den korrekt? Det er mediernes opgave at søge neutralitet, men det synes mig, at de fattes netop denne kvalitet. Hvis tv-medierne engang har været kritiske, synes også denne kvalitet at være forsvundet fra sendefladen og være erstattet af, hvad hr. og fru Jensen mener på gågaden et vilkårligt sted i Danmark. Jeg vil således gerne opfordre til, at vi får de kompetencehavende råd tilbage, som politikerne kan rådføre sig med, for derigennem at få en kompetent politik. Jeg personligt savner at få den intellektuelle elite på banen igen, for jeg er ikke en af dem, som mener, at økonomer har svaret på alt.