Vejen banet for Raabjerg Mile

Fredningssag, som begyndte i 1992, har fundet sin afslutning - formentlig

Raa­bjerg Mile kan van­dre frit de kom­men­de man­ge år. Om­rå­det for­an den er net­op ble­vet fre­det. AR­KIV­FO­TO

Raa­bjerg Mile kan van­dre frit de kom­men­de man­ge år. Om­rå­det for­an den er net­op ble­vet fre­det. AR­KIV­FO­TO

KANDESTEDERNE:Naturklagenævnet afsagde torsdag i denne uge endelig fredningskendelse i en efterhånden meget gammel sag - fredningen, som skal bane vejen for, at Danmarks største vandreklit, Raabjerg Mile, kan vandre uhindret i de kommende mange år. Fredningen af arealerne foran Raabjerg Mile blev første gang drøftet mellem daværende Skagen Kommunes udvalg for plan og miljø og Skov- og Naturstyrelsen på et møde i juni 1992, og allerede året før, i 1991, var de berørte lodsejere langs Kandestedvej blev orienteret om, at der var en ny fredningssag på vej. I en tilkendegivelse efter mødet i juni 1992 skrev det kommunale udvalg til Skov- og Naturstyrelsen, at det umiddelbart var for uoverskueligt at drøfte en fredning, som kunne række mange år frem i tiden. Der var behov for en fredning, som sikrede milens vandring i 10-20 år, hed det i henvendelsen til styrelsen. Næsten al den tid, nemlig 16 år, gik, inden den endelige fredningskendelse blev afsagt. Kan ikke ankes Fredningskendelsen kan ikke ankes til anden myndighed, gør Naturklagenævnet opmærksom på, men den kan eventuelt indbringes for domstolene. Samtidig med fredningskendelsen har Naturklagenævnet også afsagt kendelse vedrørende erstatningerne i fredningssagen, og de kan ankes til Taksationskommissionen. Fredningsnævnet for Nordjylland afsagde frednings- og erstatningskendelse i 2004, og begge har været til fornyet behandling i Naturklagenævnet. Fri bane Af fredningens formålsparagraf fremgår, at fredningen skal sikre Raabjerg Miles fortsatte naturlige vandring uden indgreb, der kan hæmme eller fremme dens vandring. Desuden skal fredningen sikre og forbedre de naturvidenskabelige værdier, der er knyttet til milen, og den skal sikre, at offentligheden har adgang til dele af området og dermed får mulighed for at opleve den store vandreklit. Fredningen omfatter et areal på knap 244 hektar. Af det er de 115 hektar i statseje. Resten ejes af ni lodsejere - eller rettere otte. I forbindelse med erstatningsopgørelsen har to af lodsejerne ved Kandestedvej valgt at sælge til staten. Boet efter kunstneren Svend Wiig Hansen har valgt at sælge både jord og bygninger, mens fiskeskipper Jens Borup har solgt 33 hektar, som ligger i fredningsområdet, til staten. Han beholder de eksisterende bygninger. Købsprisen for de to ejendomme er på henholdsvis 8,4 og 5,1 millioner kroner. Erstatningerne til de øvrige private lodsejere er på tilsammen godt 343.000 kroner. Det er først og fremmest erstatning for, at de må acceptere, at der bliver offentlig adgang til dele af deres jord, at de ikke selv må sandflugtsdæmpe og for eksempel plante læbælter, ligesom det er erstatning for de forringede muligheder, de får for at dyrke deres jord, efterhånden som sandet og milen rykker frem. Det er Miljøministeriet, der skal afholde udgiften til at købe de to ejendomme, mens udgiften til erstatning deles med 75 procent til staten og 25 procent til Frederikshavn Kommune. Det er umuligt at vurdere, hvor mange år frem i tiden den nye fredning sikrer milens vandring. Milen har en gennemsnitsfart set over en længere årrække på 30 meter om året. Den nye fredningsgrænse ligger knap 1,5 kilometer fra milens forkant.