Frederikshavn

Vejen til anarki

Forleden kunne man høre og se, hvorledes flere folketingspolitikeres private hjem var blevet udsat for hærværk af Danmarks Kommunistiske Ungdom. I en pressemeddelelse forsvarer de sig med at disse politikere har blod på hænderne pga. vores deltagelse i krigen i Irak. Moderpartiet bør irettesætte disse forbryderspirer og fortælle dem om hvorledes demokratiet fungerer i Danmark. Det er helt i orden at være imod vores deltagelse i denne krig og give udtryk for det på demokratisk vis. Men tænk hvis vi alle gik rundt og lavede hærværk hos forskellige politikere, hver gang de vedtog noget vi ikke var enige med dem i. Det ville jo ende i det rene anarki. Steen Jørgensen Formand Dansk Folkeparti, Frederikshavn-Læsø lokalafdeling Søborgvej 3, Frederikshavn A_Steen@webspeed.dk