Vejen til Betlehem

Vejen til Betlehem er ikke lang. I hvert fald ikke fra Jerusalem, hvis man skulle være så heldig at være der. En snes kilometer mod syd og så er man fremme ved Jesus fødselssted.

Jeg fik mulighed for at gøre turen først på året, og det var et spændende gensyn med en by, jeg havde besøgt 10 år før under meget vanskeligere forhold. På det tidspunkt var den palæstinensiske modvilje mod den israelske besættelsesmagt mere markant, og byen blev holdt i et jerngreb bag tungt bevæbnede militær-checkpoints. Denne gang gik turen let af en nyanlagt motortrafikvej. Betlehem var stadig i et jerngreb, men hånden bar en fløjlshandske. Så det gik nemt for min arabiske taxachauffør at finde frem. Forinden gjorde han et opkald på mobiltelefonen for at høre, om der var fredeligt, og om han kunne nærme sig byen med en venligsindet europæer. På vejen fik vi os en snak, som den kan udspille sig med en chauffør i en taxa overalt i verden. Hvor mange børn har du, og hvor gamle er de? Hvad laver de? Har du været her før? Jo, vi fik os en samtale. Vi nåede frem til Betlehem. I centrum står Fødselskirken på det sted, som traditionen udpeger, at her var det, at Maria og Josef måtte gøre holdt, da hun skulle føde. Et enestående bygningsværk, som på flere måder fortæller 2000 års kirkehistorie, og vidner om forskellige kulturers dominans i et område der har kendt til romere, ægyptere, arabere, korstogsriddere, tyrkere og nu igen jøder som herrefolk. Portåbningen til den gamle basilika er delvist muret til, så alle må bøje sig ned, når de skal nærme sig det sted, hvor Jesus blev født. Et levn fra dengang arabiske rytterhære hærgede, og hvor en lav åbning kunne forhindre, at de på hesteryg red ind i kirken og tyranniserede de troendes liv og gøren i kirken. Der var ikke mange turister. De lokale kristne arabere, der forsøgte at handle med turisterne, var på stikkerne, for at jeg skulle besøge netop deres butik og bruge netop dem som guide. Mange var rejst fra byen til fjerne steder, hvor deres familiemedlemmer havde søgt ly for den totale undertrykkelse og kontrol, de var udsat for fra israelsk side. USA og Canada havde givet ly til mange, kunne jeg forstå! Der var et stille håb om, at der kunne være mere rolige tider på vej! Min chauffør havde bolig i Jerusalems gamle arabiske kvarter. Et sted, der er som en drøm at besøge for den, der er blevet afhængig af at besøge historiens udgangspunkter. Han var mig en god guide og en humørfyldt kammerat. Et af hans sidste spørgsmål til mig var, om jeg dog kunne tro på, at de i USA kunne finde på at vælge en sort mand til deres præsident! Det var vi stort set enige om, at det ville ikke ske - at så ville verden ikke længere bestå. Vi delte på nogle måder viden og erfaring, - og så begge med spænding frem til, hvem de amerikanske vælgere vil sætte i stedet for den Bush, der så smerteligt havde fastholdt hans verdensdel i en ny konflikt med en meningsløs krig etableret på løgnens grund! Da vi skiltes, var det med hilsen om, at Guds fred måtte være i vort liv og på stedet for vort liv! En hilsen, som stadig gives med god mening mand og mand imellem i det hellige land. Helligt land for såvel jøde, kristen som muslim!