Handicappede

Vejen tilbage

Den suspenderede forstander for Døvblindecentret Preben Gundersen har igen tætte relationer til betroede midler. Sammen med sin kone driver han et privat opholdssted for psykisk handicappede børn.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Opholdsstedet Zebisgaard, som det præsenterer sig på internettet. Der er tale om et opholdssted i den dyre ende med en pladspris på 90.513 kroner om måneden.

Gruset knirker behageligt under dækkene i den lange parkagtige indkørsel. Velplejede grønne plæner og trimmede buske omkranser to murstenshuse, som huser Opholdsstedet Zebisgaard. Et barn tager et par runder på cykel i rundkørslen foran den velholdte røde aktivitetshal, men ellers er der stille denne eftermiddag i Langholt. Zebisgaard er et privat opholdssted i den dyre ende. Børnene, som bor på stedet, har diagnoser som autisme eller ADHD, og en plads koster over 90.000 kroner om måneden. Desværre er hverken lederen Ulla Zebis Gundersen - eller hendes mand Preben Gundersen - hjemme. Det oplyser en af opholdsstedets medarbejdere. Tilbage i 2007 forlod parret deres tidligere arbejdsplads Døvblindecentret i forbindelse med en omstridt sag om misbrug af magt og midler. Der er tale om en sag, hvor Preben Gundersen spillede en hovedrolle, og hvor han er den eneste tiltalte, men også en sag, hvor Ulla Gundersen er nævnt flere gange i anklageskriftet. Dels for at have været med på ferierejser betalt af Døvblindecentret - og dels for at køre flere tusinde kilometer privat i en af Døvblindecentrets biler. Selv om Ulla Gundersen var afdelingsleder, hænger Preben Gundersen på forholdene rent strafferetligt, fordi det var ham, der - som øverste chef - gav lov. Næste del >