Vejen ud af krisen?

Arbejdsmarkedet i Danmark er presset. De danske arbejdspladser flytter til udlandet og det er ikke bare de ufaglærte eller lavtlønnede job, der flytter.

Samtidig kommer de østeuropæiske arbejdere til Danmark og skal integreres i det indre marked. Det er ikke bare et parallelt arbejdsmarked med udenlandsk arbejdskraft. Det handler om, at udenlandske arbejdere presser det danske arbejdsmarked så hårdt på løn- og arbejdsvilkår, så det er en trussel for danske fagforeningsmedlemmer i normale stillinger, der er vant til at få en ordentlig løn og billige østeuropæiske arbejdere trykker lønningerne. Nogle tror, at det kun rammer specielle brancher, men det er en generel tendens, der rammer både faglært og ufaglært arbejdskraft. I Danmark er det alle områder, som er mere eller mindre under forvandling: Landbruget, slagterier, chauffører, håndværk osv. Langtidsledigheden for danske håndværkere er steget med 1486 pct. på to år. At køre eksportkørsel i Danmark er på kort tid vendt fuldstændig på hovedet. De, der stadig bruger danske chauffører på overenskomster i branchen, er under hårdt pres, og arbejdslivet for chaufførerne er forandret. Chaufførerne bliver presset til at svindle med blandt andet fartskiver og kørehviletids-bestemmelser, fordi der er så stor konkurrence fra litauere, tyskere og polakker. Helt almindelige lærlingeuddannelser, for eksempel uddannelsen som jordbrugsassistent er nærmest brudt sammen på grund af billig udenlandsk arbejdskraft. Og det er sket på fire-fem år. Halvdelen af de unge falder fra på de faglige uddannelser. Det er ikke fordi de ikke kan læse, skrive og regne alle sammen. Det er ganske enkelt umuligt at få en praktikplads. Mange firmaer ansætter hellere en polak. Udviklingen er forsinket i Danmark i forhold til andre landet, og det skyldes et traditionelt stærkt dansk arbejdsmarked med a-kasse system, landsdækkende brancheoverenskomster og den særskilte organisering af de ufaglærte. Men hvor længe? I virkeligheden står vi jo på et arbejdsmarked med 40 millioner polakker og 80 millioner tyskere. De bor lige syd for grænsen. I Tyskland lever millioner af tyskere på fattigdomsgrænsen, selvom de har et arbejde. Tyskland har den næstlaveste lønudvikling i EU, og hvor 13 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen - og så siger de at Tyskland er et vækstland. Hvis der skal ske forandringer på det danske arbejdsmarked, så skal vi skabe dem selv. Vi skal kræve en social klausul i licitationsrunder, så vi sikrer at vi får danske håndværkere og lærlinge i arbejde og ikke nødvendigvis tager det billigste tilbud for enhver pris. SF er stærkt imod social dumping, hvor østeuropæiske bygningsarbejdere underbetales, arbejder sort - og hvor arbejdsgiveren blæser på arbejdsmiljøloven. Vi kræver danske løn- og arbejdsforhold på alle danske arbejdspladser, derfor vil vi stoppe social dumping og beskytte lønmodtagerne. Langtidsledigheden er vokset markant. SF vil skabe flere arbejdspladser og kickstarte beskæftigelsen med offentlige investeringer, der både generer jobs i det offentlige og i den private sektor. SF vil annullere regeringens dagpengeforringelserne. Og give de ledige bedre tilbud om efteruddannelse og kurser, som kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Frem mod 2020 skal 40.000 ufaglærte danskere have en ny uddannelse på statens regning, mens de modtager højeste dagpengesats.