Vejgaard Boldklub får sin tribune

Boldklubben har i sidste øjeblik fået økonomisk støtte fra Bankoforeningen - arbejdet går i gang straks

Tilskuerne får langt bedre forhold på VB's hjemmebane, når drenege - og pigerne - spiller kamp i Vejgaard. Arkivfoto: Torben Hansen
Tilskuerne får langt bedre forhold på VB's hjemmebane, når drenege - og pigerne - spiller kamp i Vejgaard. Arkivfoto: Torben Hansen

24. februar blev en stor dag for den snart 100 årig gamle fodboldklub, Vejgaard Boldspilklub.

Denne dag faldt alle brikker nemlig på plads for etableringen af en decideret tribune på klubbens opvisningsbane, som bærer det mundrette navn "Soffy Road".

- Det er omtrent 25 år siden, at det første gang blev nævnt som et muligt projekt og ønske fra klubben. Jeg husker det ikke helt hvor længe - men det stammer vel tilbage fra den tid, hvor klubben flyttede sin O-bane fra Gl. Stadion på Østersundbyvej efter en menneskealder at have spillet der til at flytte O-banen til den dengang benævnte Bane 1 på klubbens anlæg på Sofievej, fortæller Søren Gade Svendsen.

Vejgaard Boldklub havde bedt Aalborg Kommune om en økonomisk håndsrækning til projektet, som klubben på ingen måde selv havde mulighed for at finansiere. Men det blev kun en halv håndsrækning - Vejgaard Boldklub fik i december besked om, at man ville få 150.000 kroner i 2017 til projektet og at man igen kunne forvente at få et tilsvarende beløb igen i 2018 - dog med visse forbehold for, at der var økonomi til stede.

Men beløbet på 300.000 kroner over to år var langt fra tilstrækkeligt til at nå i mål - derfor måtte Vejgaard Boldklub søge andre steder hen. Men sent på året løb mulighederne for at søge fonde hurtigt ud. Derfor vendte man sig mod Bankoforeningen. Og det skulle vise sig at blive den kommende tribunes redning.

Flere bestyrelser har gennem tiden arbejdet med ønsket og projektet, så derfor ville jublen igen ende tage, da klubben fik garanti for den sidste finansiering og kunne sætte projektet officielt i gang. Takket været tilsagt om egenfinansiering fra Bankoforeningen eller som det rette navn er - Initiativforeningen - som er en af VB´s støtteforeninger, som gør det hele muligt.

Projektet er formuleret som "Trapbune" og ordet er faktisk opfundet af Aalborg Kommune i forbindelse med indstillingen til Folkeoplysningsudvalgets beslutning om tildeling af økonomiske midler.

Ordet dækker over to primære behov, fortæller Søren Gade Svendsen.

- Det ene er, at vi pt. har en adgangsvej fra entre og café til O-banen, som består af en meget slidt og stejl skrænt, så ret beset er det på eget ansvar at tage den vej. Og det andet er, at vi længe har savnet en egentlig tribune til at se fodbold i tillæg til vores terrasse fra caféen, som også til tider er lidt knap for plads, fortæller Søren Gade Svendsen, der samtidig peger på, at man ved at omdanne klubbens seniorstue til tre nye omklædningsrum også havde et problem med adgangsforholdene.

Herfra er der nemlig udgang til skrænten - men en trappe løser også adgangsforholdene her.

Ved at etablere tribunen vil caféen og vores banen blive svejset sammen.

- Når vi synes, at det er endnu en milepæl i klubbens historie skyldes det jo primært, at klubben gennemgår nogle historiske år. Klubbens 1. herrehold er for første gang i divisionerne og vi kan se frem til et meget spændende nedrykningsslutspil i foråret, hvor vi skal op imod nogle kultklubber som HIK, Holdbæk, Svendborg og ikke mindst Frem, påpeger Søren Gade Svendsen, der samtidig påpeger, at også kvinderne klarer sig ganske formidabelt.

- Det er meget spændende at være en del af VB og dette vil ligesom være prikken oveni det hele. Vi kommer til at tilbyder ikke bare vores 2. division men også alle hold, som spiller på Soffy Road, markant bedre rammer. Og vi forventer da også en del flere tilskuere til kampene, nu de kan komme til både at stå og måske sidde ordentlig, siger Søren Gade Svendsen.

Idéen er, at forårssæsonen i 2. division mod Næsby skal indledes med den nye "Trapbune", men vejr og vind kan naturligvis sætte en stopper for det, når holdets første kamp fløjtes i gang 18. marts.

Skulle tribunen ikke være helt færdig, vil den blive indviet i løbet af forårssæsonen.

- Vi ser frem til nogle store brag i 2. division - ikke mindst 20. maj, hvor vi spiller hjemme mod Frem, og hvor vi især tænker, at vores "Trapbune" kan stå sin prøve. Men nu skal vi i gang med at pille fliser op på terrasserne og jeg imødeser, at mange medlemmer vil hjælpe næste lørdag 4. marts, hvor der indkaldes til arbejdsdag, siger Søren gade Svendsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden