Vejgaard-bryder udtaget til EM

Mathias Bak lige efter, at bronzemedaljen blev en realitet til NM i Turku, Finland. Privatfoto
Aalborg 12. maj 2014 10:24

VEJGAARD: Mathias Bak, 17 år bryder hos Thor Vejgaard, modtog i weekenden udtagelse fra landstræneren til De Europæiske Mesterskaber for juniorer U21, der afvikles i Katowice, Polen. Mathias skal repræsentere Danmark i græsk romersk stil i 96 kg klassen, der afvikles lørdag 21. juni. Mathias for følgeskab af landsholdskollegaen Mark Kjæp fra Thor Nykøbing, der stiller op i 84 kg.

Udtagelsen kommer efter bronzemedalje ved de nylig afholdte Nordiske Mesterskaber i Turku, Finland, og en imponerede 2013 sæson i 85 kg ungdomsklasse U17, hvor han tog medaljer til samtlige internationale cupstævner, guld til Nordiske Mesterskaber i Eslöv, Sverige og deltagelse i De Europæiske Mesterskaber i Bar, Montenegro. Trods ovenstående resultater kom udtagelsen noget overraskende for den unge bryder, der kun er første års juniorbryder og har yderligere tre år i juniorklassen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...