Vejgaard fik point i premieren

Vejgaard leverede en godkendt præstation, da klubben lørdag var tilbage i 2. division

Foto: Peter Broen

Foto: Peter Broen

FODBOLD:Vejgaard Boldspilklub fik et enkelt point ud af anstrengelserne, da klubben lørdag gjorde comeback i 2. division.

På hjemmebane spillede oprykkerne 0-0 mod Odder.

- Det var en typisk premiere. Det var en meget jævn kamp med lidt chancer her og der, men vi må også være ærlige at sige, at Odder til sidst var nærmere sejren, end vi var, siger Vejgaard-træner Christian Flindt Bjerg.

Alt i alt var det dog en godkendt premiere for Vejgaard.

- Som træner er det altid positivt, når man holder nullet, men vi ærgrer os lidt over, at vi ikke selv fik scoret. Jeg synes dog, at vi på dagen fik vist, at vi har vores berettigelse i 2. division, siger Christian Flindt Bjerg.

Vejgaard skal i kamp allerede igen onsdag, hvor Aarhus Fremad kommer på besøg i DBU Pokalen. Lørdag venter så en udekamp i 2. division mod Kolding.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.