Vejgaard havde en total offday

Ringkøbing udnyttede fejlorgie til 4-1-sejr i 2. division

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Den positive udvikling med fire point i de seneste to kampe i 2. division blev i den grad bremset for Vejgaard B. i søndagens udekamp mod Ringkøbing.

Vestjyderne vandt opgøret 4-1, efter en lynstart med to scoringer på de første 10 minutter.

Topscorer Lasse Lund Storvang fik dog tændt et håb med sin reducering til 2-1 i det 22. minut. Det var den nytilkomne angribers femte sæsonscoring. Men der gik kun 10 minutter, så øgede Ringkøbing på endnu en personlig Vejgaard-fejl.

I anden halvleg levede nordjyderne i håbet om et comeback indtil, der var spillet en time og Ringkøbing reelt lukkede kampen med målet til 4-1. Vestjyderne har dermed dobbelt så mange point i 2. division og har kurs mod forårets oprykningsspil.

Vejgaard indtager trods nederlaget en niendeplads blandt de 12 hold i rækken, og målet er som bekendt udelukkende overlevelse. Så på det paramter er holdet fortsat godt med.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.