Vejgaard på vej ned

Fodbold 21. oktober 2002 08:00
Fodbold, kvalifikationsrækken Thisted - Vejgaard 2-2 (1-0) Mål: 1-0 Alti Christensen, 1-1 Christian Østergaard, 2-1 Holger Munk, 2-2 Rene Neesgaard. THISTED: - Jeg må erkende, at nu bliver det meget svært at blive i kvalifikationsrækken med kun det ene point i Thisted. Nu må Tjørring i de to sidste kamp kun få et point, og vi skal vinde begge vores, og da de har det absolutte bundhold Randers Freja som modstander, er det svært at tro på, siger Vejgaards træner Carsten Søgaard. Vejgaard udlignede til 1-1 et minut ind i anden halvleg. Thisteds målmand kunne ikke holde et skud fra Michael Toft Hansen, og riposten headede Christian Østergaard i nettet. Den tidligere AaB-nglingespiller Holger Munk scorede efter 20 minutter til 2-1, men fem minutter senere sparkede Rene Neesgaard et indlæg fra Glenn Schmüker i nettet til 2-2. I resten af kampen pressede Vejgaard, men heldet var igen ikke med klubben, mens Thisted med det ene point, er sikre på at spille i kvalifikationsrækken til foråret. Vjgaard derimod har mere end den ene støvle i jyllandsserien. -niss.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...