Aalborg

Vejgaard røg en række ned

DANMARKSERIEN, DAMER B 67 - Vejgaard B 7-2 (2-1) Mål for Vejgaard: 2-1 og 7-2 Line Andersen @Brød.9.u-indrykODENSE: Da Danmarkserien startede op igen efter sommerpausen lignede VB et hold, der klart ville rykke ned i Jyllandsserien efter blot et år. Men sådan gik det ikke, da VB med en sejr i sidste runde kunne sikre sig endnu en sæson i Danmarkserien. Holdet var godt sat op til kampen men var så uheldige, at målmanden gled på banen, hvor regnen stod ned i stænger, allerede i kampens første minut, hvorefter holdet var bagud 1-0. Ikke den bedste start, og klart op ad bakke for VB, der midt i anden halvleg kom bagud 2-0. I halvlegens sidste minut lykkedes der for Line Andersen at bringe VB tilbage i kampen, da hun reducerede til 2-1. Efter pausen gik der imidlertid kun tre minutter inden B 67 havde scoret til 3-1. VB kom igen med scoring efter hjørnespark, men måtte lide den tort at målet blev underkendt af kampens dommer. Herefter gik gassen ud af ballonen, og Line Andersen fik reduceret til 7-2 med sit andet mål i kampen. Nedrykningen var en kendsgerning, hvilket holdet ærgrede sig meget over. Truppen var ikke så bred, så træner Jørgen Dissing udtrykte efter kampen om håb om tilgang af tre spillere, en til hver kæde, således at opholdet kan blive så kort som mulig. - Det var trist at vi rykkede ned, holdet havde fortjent en bedre skæbne, da det har masser af potentiale, konstaterede Jørgen Dissing. jeege