Aalborg

Vejle lokker AaB's målmandstræner

Jimmy Nielsen vil gerne have sin gamle målmandstræner tilbage, men AaB vil kæmpe for at beholde Poul Buus

Poul Buus vil gerne fortsætte i AaB.Foto: Grete Dahl

Poul Buus vil gerne fortsætte i AaB.Foto: Grete Dahl

På halvandet år i AaB har Poul Buus været med til at fejre både bronze- og guldmedaljer, men den 44-årige målmandstræner ved endnu ikke, om han fortsætter i klubben efter sommerferien. Sportsdirektør Lynge Jakobsen oplyser, at han snarest vil tage en snak med Poul Buus om en forlængelse af kontrakten, men så vidt NORDJYSKE erfarer er også nyoprykkede Vejle på banen med et tilbud på kraftig opfordring fra klubbens målmand Jimmy Nielsen, der i AaB samarbejdede med Poul Buus i foråret 2007. - Det er korrekt, at jeg har fået en henvendelse fra anden side, men jeg vil ikke kommentere, hvem der er tale om, siger Poul Buus, der ikke lægger skjul på, at en forlængelse med AaB står højest på ønskesedlen,