Aalborg

Vejnavne støvet af

AALBORG:Egentlig synes vi vel allesammen, at det kunne være sjovt at vide, hvorfor den vej vi bor på, hedder det den hedder. Vi kunne måske også godt tænke os at kende forklaringen på andre vejnavne. Bag mange af dem ligger der en spændende historie. NORDJYSKE Stiftstidende vil den kommende tid bringe nogle af de gode historier bag vejnavnene i kommunen. Det sker med biblioteket Aalborgleksikon som kilde. Det er også muligt selv at gå ind og studere leksikonet via internettet på adressen www.njl.dk/aalborgleksikon. Vi lægger ud med leksikonets forklaringer på Kvindens Plads og Nyhavnsgade.