Naturvidenskab

Vejret - og varsler

DIGTNING:”Det er hvidt herude: Kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård – ” Sådan skrev Steen Steensen Blicher tilbage i 1838, men dengang i 1838 var det også vinter. Det har det indtil videre ikke været i år, men alligevel er der grund til (med glæde) at notere sig, at kyndelmisse den 2. februar nu er bag os, halvdelen af vinteren er gået, man bør endnu have halvdelen af vinterfoderet tilbage (hvis man vel at mærke har høns, kreaturer, får eller gæs og i øvrigt ikke har opdaget, at der findes kraftfoder og deslige!); men selv uden at være beskæftiget ved landbruget kan man glæde sig over, at det går mod lysere tider. Den 4. februar står solen op 8.12 og går ned 15.56, og dagen er tiltaget med en time og 49 minutter. Der er ifølge Naturlommekalenderen (en absolut anbefalelsesværdig bog til alle – også de, der sjældent læser bøger!) kun to dage til stæren kommer til landet. Det er nu, man kan finde erantis, og ude på det åbne hav overvintrer havglitten (langhalet dykand fra de arktiske egne!). Så ved man det – hvis man nu ikke lige selv er ude i naturen, men i stedet holder husets brændeovn knitrende i en konstant fyringsrunde. Havglitten har det koldere end vi har! Synes man, at det lunt for årstiden, så kan man tænke tilbage på 1959, hvor der i Silkeborg blev målt 15.5 plusgrader den 28. februar, eller tilbage til 1990, hvor der den 24. februar blev målt 15.8 grader i København. De år ville Blicher få det svært med indholdet førstnævnte sang, hvor der i et af de mere ukendte vers står: ”Hanen sig opsvinger på en snemand, sine vinger klaskende han sammenslår.” Der har ikke været basis for mange snemænd i årets vintermåneder, så ifølge de gamle vejrvarslet er der ikke nogen god høst i vente: ”Megen rimfrost før kyndelmisse lover et smukt vækstår og en god høst.” – står der. Der har været mangel på rimfrost indtil videre. Og koldt her det ikke været. ”Det er koldt herude ravne skrige, ugler tude, søge føde, søge læ.” Sådan fortsætter den gode Blicher. Og koldt var det den 8. februar 1942, hvor der blev målt 29 kuldegrader i Brande. Det var under en af krigsvintrene. (Vinteren 41-42, hvor det frøs så hårdt, at når man gik over gårdspladsen med en spand vand, så var den bundfrossen, før man nåede ind i bryggerset! – ja, sådan har det i hvert fald lydt utallige gange i familien, når unge og yngre blot antydede, at det var en anelse koldt i vejret. Det har ikke været rigtig koldt siden krigsvintrene, hvor det frøs så meget, at man altid måtte huske at ryste fygesneen af olmerdugsdynen, før man stod op! (og det kan tilføjes, at dengang stod man jo op ved halv–fem-tiden for at få noget ud af dagen)) Måske kommer vinteren senere, thi de gamle vejrvarslet siger også, at ”Regn i februar varsler frost i marts.” og ” Hvis januar og februar var milde, bliver marts kold.” Ser man på hvor meget solen kan forventes at skinne, så er der ikke nogen grund til at glæde sig. Nok bliver dagene længere og længere, og forhåbentlig bliver det ikke så mørkt, skummelt og tåget som i 1926, hvor solen blot skinnede i 12 (tolv) timer i februar, men skal det blive en virkelig lys februar, så kan de 140 soltimer fra 1932 stå som topscoreren indtil videre. Dem når vi nok ikke. Det var jo et skudår med 29 dage. J Henrik Nordbrandt skriver i et kort digt (fra samlingen ”Pjaltefisk” fra 2003): ”Vintergækker! Hvad gør I resten af året? Det vil jeg også.” Nemlig. Der findes måneder, hvor det er mere tillokkende at være på Tenerife (gennemsnitligt mellem 14 og 21 grader), i Miami (16-24 grader eller på Sicilien (8 til 15 grader). Er man nu nødsaget til at forblive i landet, så må man værdsætte de gode oplevelser. Det er dejligt, at der er så er noget, der hedder vinterferie (det er også derfor, man skal vælge en læreruddannelse) og der er ingen fluer, myg, myrer eller andet kryb. Der er intet havearbejde, der truer, der skal ikke males stakit, klippes hæk eller luges ukrudt. Til gengæld er der fastelavnsboller. Og skiskydning på norske tv-kanaler. Og så må man huske, at februar er den måned, hvor lærken kommer (den 15. februar), hvor solsorten synger og hvor viben også ankommer. (den 23. februar). Der er noget at se frem til. Og bliver det for mørkt, for solfattigt og for tåget, så er der kun 28 dage i februar i år. Bodil Christensen bor i Horne og er seminarielærer på Aalborg Seminarium, læreruddannet for mange (mange) år siden, efterskolelærer i mange (mange) år, ungdomstræner i Horne KFUM – og en rutineret højre fløj på Horne KFUM's divisionshold i håndbold.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst