Vejsidebombe dræber 11 politifolk i Afghanistan

Et angreb har ramt afghanske sikkerhedsstyrker i en provins, hvor Taliban har kontrol over et stort område.

Taliban har i stigende grad rettet angreb mod Afghanistans sikkerhedsstyrker, efter at gruppen i februar indgik en fredsaftale med USA og dermed indstillede angrebene mod internationale styrker. (Arkivfoto)

Taliban har i stigende grad rettet angreb mod Afghanistans sikkerhedsstyrker, efter at gruppen i februar indgik en fredsaftale med USA og dermed indstillede angrebene mod internationale styrker. (Arkivfoto)

KABUL:En vejsidebombe har dræbt mindst 11 lokale politifolk i det nordøstlige Afghanistan. Det oplyser afghanske myndigheder lørdag.

Politistyrken var på vej til at hjælpe en anden styrke i Badakshan-provinsen, da deres bil blev ramt af en bombe, der var skjult i vejkanten.

Angrebet fandt sted sent fredag aften lokal tid.

Det er uklart, hvem der står bag. Men Taliban kontrollerer mindst en tredjedel af provinsen.

Den militante bevægelse tog lørdag skyld for et andet angreb, som dagen inden dræbte 10 politifolk i provinsen Zabul i den sydlige del af landet.

Samme dag gennemførte amerikanske styrker luftangreb mod Taliban-mål i den vestlige og sydlige del af landet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Taliban har ellers indstillet angrebene mod internationale styrker i februar, efter at den havde indgået en fredsaftale med USA. Men samtidig har bevægelsen optrappet angrebene på afghanske regeringsstyrker.

Aftalen med USA lægger op til, at amerikanske og andre udenlandske soldater skal være helt ude af Afghanistan inden 2021.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.