EMNER

Vejsyn bliver i marts

BROVST:Teknisk udvalg har besluttet at holde vejsyn tirsdag 2. marts. Repræsentanter fra udvalget vil efter oplæg fra teknisk forvaltning tage rundt i kommunen og inspicere vejenes forfatning. Efter synet beslutter udvalget, hvilke veje som skal asfalteres. - Vi vil prøve at dele sol og vind lige, men der kan nok ikke blive til alle, der trænger, siger udvalgsformand Leif Madsen (UP). Kommunen har 5000 tons genbrugsasfalt liggende på pladsen ved Materielgården, som skal bruges på de mest trængende grusveje. Det er gammel asfalt, som er knust, men hvor asfaltmassen er intakt. Genbrugsasfalten har vist sig lige så holdbar som ny asfalt, oplyser Leif Madsen.