Svendborg

Vekslede matadorpenge i bank

SVENDBORG:Første gang gik det godt, men i går var en kvinde i Svendborg blevet så overmodig, at hun for anden gang ville veksle legetøjspenge i en lokal bank. Torsdag var det lykkedes kvinden at veksle to svenske matador-sedler i en bank med værdien 1000 kroner påtrykt. I går gik hun så ind i endnu en bank med yderligere otte sedler, men her var man mere på tæerne og fik holdt fast i falskmøntneren, indtil politiet nåede frem. /ritzau/