Velbegrundet og god aftale

Klasseloftet giver mulighed for langt mere kvalitet i undervisningen. I et indlæg "På Kanten" (1.11.) opregner rektor Søren Hindsholm imidlertid en lang række problemer ved det vedtagne klasseloft. Han hævder også at undertegnede "har fået armene ned" og har måttet erkende, at "rektorernes tal var de rigtige". Ingen af delene er korrekt. Jeg er som antydet stadig meget glad for aftalen. Det er der jo også en række af rektor Hindsholms kolleger, der har tilkendegivet i diverse jyske medier. Andre har som Hindsholm problematiseret den og nogle har endda kaldt den en katastrofe. Men det, der står fast er, at elever og lærere er glade for aftalen, mens Hindsholm og hans rektorkolleger ikke særlig enige i dette spørgsmål. Selvfølgelig skal de fornødne ressourcer være til stede. Derfor er det godt, at de ansvarlige - regeringen og Enhedslisten - har erkendt, at der var fejl i de data, der lå til grund for den første aftale. Nu bruger man som udgangspunkt tal, der svarer til de gennemsnitlige klassekvotienter, GL indsamlede i september 2011. Skolerne tilføres ekstra midler, og de skal bruges til undervisning og ikke til at forøge de store overskud, langt de fleste skoler har haft i flere år. Problemet med at finde lokaler må kunne løses. Aftalen tager også højde for, at der i udkantsområder kan være særlige behov, hvor det kan være svært eller umuligt at give eleverne et godt gymnasietilbud uden at overskride grænsen på 28 elever. I sådanne situationer skal skolen sikre, at lærerstøtten pr. elev er den samme uanset klassestørrelse. Rektor Hindsholm raser over, at der med aftalen følger mere detaljerede regler om optagelse, dispensationer, kapacitetsudvidelser m.v., som "griber forstyrrende ind i en masse ting". Her tænker han utvivlsomt på rektors råderum og ledelse. Og ja - rektors råderum og de frie markedskræfter i forbindelse med elevfordeling bliver reguleret og sat mere under regel, således at fordelingsproceduren kan ske efter objektive og gennemskuelige kriterier. Fordelingsudvalgenes rolle og praksis skal analyseres nærmere. Disse initiativer hilser jeg også velkommen. Der er efter min mening behov for at sætte en uafhængig myndighed for bordenden ved rektorernes fordelingsudvalgs møder, som - ligesom i amternes tid - kan sikre en den mest hensigtsmæssig og optimale kapacitetsudnyttelse. Alt i alt er det altså er en god og velbegrundet aftale. Så lad os da glæde os over et vigtigt kvalitetstiltag og drøfte, hvordan vi fortsat udvikler engagement, faglighed og endnu mere attraktive studiemiljøer på gymnasierne. Men måske skulle man overveje at indføre en vis undervisningspligt for rektorer og efterfølgende teste, om de fortsat mener, at det er uden betydning, hvor mange elever de skal forholde sig til i en klasse.