Sverige

Velbekomme

RYGESTOP:Magen til slet skjult had til andre mennesker (rygerne) har jeg dog sjældent set, som den, onsdagens lederskribent (30. maj) i NORDJYSKE lod os sagesløse læsere erfare. Det er en leder, der helt tydeligt er begået af en fanatisk og fundamentalistisk tidligere ryger, der nu hader alle, der måske godt kunne tænke sig en enkelt smøg efter et godt måltid mad på sin yndlingsrestaurant. Med sådan indstilling, som lederskribenten giver udtryk for, hører vedkommende mere hjemme i forbuds-Sverige end i Danmark. Men ærlig talt, det ville egentlig være synd for de ellers rare svenskere. Så jeg nøjes med et: A sejer walbekom! Carl Frede Haugaard Danmarksgade 24a, Frederikshavn