EMNER

Velfærd ad helvede til

RØD BLOK: Vi har velfærdet os ad helvede til... Socialdemokraterne, fanebærere for vores velfærd, er sat fra bestillingen af deres partnere i regeringen. Under Helle Thornings ledelse er Socialdemokraterne reduceret til en tandløs løve. Det er som i dyreverdenen, hvor man er med til at jagtbytte, men derefter skubbes de svage væk fra spisefadet. Det er derfor, ligesom om man har mistet begejstringen. Det er, som om de ingen opgaver eller emner har, de vil arbejde for. Alle socialdemokratiske ministre springer op ned som hovedafkappede kyllinger. Hende Mette Frederiksen vil bruge 200 millioner for at undersøge, hvorfor 150.000 mennesker var parkeret som arbejdsudygtige, andre ministre vil sætte en undersøgelse i gang om, hvad for en opgave man skal tage sig af for at komme i medierne med et intelligent indslag. SF, den anden partner, har ingen ben at stå på. Man troede, at blot man anskaffer sig et jakkesæt og slips, ville det give dem en nyfacade, desværre udstiller SF ministre sig som fugleskræmsler. SF's udenrigsminister vil oprette en demokratifond for alle muslimske lande. Det er ikke penge, disse lande mangler, men holdningsbearbejdning. De behandler 50 pct. af deres egen befolkning som husdyr, uden rettigheder og respekt. Det er den respekt og lighed for kvinder, der var med til at skabe den økonomiske fremgang på vore breddegrader. Så har vi klassens uartige dreng, Ole Sohn, der har nægtet ethvert kendskab til Sovjet-kommunistpenge til DKP. Han tror på nazi-dogmet om, at gentagne løgne gør usandhed til sandhed. Der er ingen, der bebrejder ham at have modtaget penge, sådan var situationen dengang, men disse gentagne usandheder gør ham for uansvarlig til at sidde i en ansvarsfuld regering. Uanset hvad han siger, er hans dage i regeringen talte, ellers er der noget galt i demokratiet i Danmark. En del af Radikale og SF sammen med Enhedslisten vil afskaffe kongehuset og omdanne Danmark til republik med en præsident. En uhyre utopisk tanke. Jeg var engang for ca. 25 år siden i Indien, det var lige efter jeg fik dansk indfødsret og dansk pas. Jeg har sendt en hilsen til dronningen, hvor jeg skrev "hilsen fra en ny dansker fra det gamle Danmark". Det var fra Tanquebar, den danske besiddelser i Indien. Tænk da jeg kom hjem, var der takkebrev fra hoffet. Jeg tænker på, hvor mange præsidenter ville have gjort det. Hvor mange tyskere, grækere eller italienere husker deres skiftende præsidenter? Hvert dansk barn kan næsten hele kongerækken. Det skal vi være stolte over. Kongehuset var/er med til at beholde og oprettehold den kontinuitet. Det gav mig ingen følelsesmæssige blackout at opsige mit indiske pas, idet jeg mangler et tilknytningsforhold til den indiske stat, men jeg er meget stolt over at være inder og høre til verdens ældste civilisation, filosofi og religion. Men den politiske stat siger ikke ret meget, selvom jeg var udnævnte af Indiens præsident som generalkonsul i Denmark. Inden man smider arvesølvet over bord, så tænk lige over, de er mere end 1000 års historie og de værdier, som man er med igennem generationer. Så har vi Ø-listen. Det er et kapitel for sig. Er de bare naive eller dumme, det må guderne vide. Der var en person, som stemmer på enhedsliste og en socialdemokrat, der ser Tv-nyheds indslag. En mand kravlede op ad et højhus. Ø-listemanden skriger. Socialdemokraten vædder 100 kr. på, at han falder ned, mens Ø-manden vædder 200 kr. på, at han ikke falder. Det ender med, at han falder ned. Socialdemokraten tager de 200 kr., men med dårlig samvittighed returnerer dem og siger: "Jeg har set det indslag før". Dertil siger Ø-manden: "Jeg har også set det før, men troede ikke, han ville gør det samme igen". Det illustrerer, hvor naive folk, der stemmer på liste Ø. Man belaster samfundet med 80 kr. i afgifter og kompenserer med 23 kr. for udsatte grupper. Så kalder man det velfærd for alle. I deres velfærdsverden består Danmark kun af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, pensionister og afviste asylansøgere. Det er deres fire søjler for det danske samfund. De er ude efter olieselskaber og udenlandske virksomheder i Danmark. Pengestærke, private virksomheder er et aktiv for ethvert samfund, der bruger sine penge på at udvide aktiviteter, fremme institutioner i landet og sørger for flere job. Den skat, virksomhederne betaler, er næsten "peanuts" sammenlignet med det, deres medarbejdere betaler i skat. For nylig er et internationalt firma kåret som den bedste arbejdsplads i Danmark. Jeg kender ikke omstændighederne, men jeg forestiller mig, at man har begunstiget den amerikanske virksomhed Hess, fordi de arbejder sammen med det statsejede firma Dong. Det er sådan set lige meget, om Dong betaler 61 pct. eller 24 pct. Derfor formodes, at der er samme koncession til Hess- som Dong-partner. Uanset hvor mange penge staten får, fosser de bare ud i velfærdens navn, ned ad de fire søjler. Såkaldt velfærd er som en sutteklud, det skaber mere afhængighed end selvstændighed. Undersøgelse af finansverdenen er en anden sutteklud. Det var Bill Clinton, der i sin tid ville kvikstarte amerikansk økonomi og bad alle banker låne penge ud til alle og enhver. Da de ikke kunne tilbagebetale, rullede lavinen med snebold effekt. Alle verdens økonomier er forbundet med hinanden. Lige meget hvor man presser, effekten ses alle steder. Det er det, der er sket. Det burde Ole Sohn have vidst. Det er ikke finansverdenen, der har startet finanskrisen, men politikere, som ikke kan se ud over deres egen næsetip, som har sat kvikstart uden jordforbindelse, derfor bøder vi alle. Dhamu Chodavarapu er født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfundsdebatten. E-mail: dhamugaru@gmail.com.