Læger

Velfærd i skred

I NORDJYSKE (9.7.) kan man læse, at Direktør i Dansk Sundhedsinsitut, Jes Søgaard, foreslår brugerbetaling hos lægen.

BRUGERBETALING:I NORDJYSKE (9.7.) kan man læse, at Direktør i Dansk Sundhedsinsitut, Jes Søgaard, foreslår brugerbetaling hos lægen. Forslaget bakkes op af flere Venstrefolk, enkelte mener sågar, at brugerbetalingen også skal gælde besøg på hospitalet. Forslaget skulle sikre en bedre udnyttelse af lægerne. Men forslaget rammer helt forkert og har flere ulemper end fordele. For det første skaber forslaget ikke flere læger, menkan skabe ekstra timer, som kan bruges på patienterne. Men det hjælper ikke patienterne i udkantsområderne, som har det største problem med at få egen praktiserende læge. Det må løses på anden måde, som vi allerede er i gang med. For det andet hjælper brugerbetaling slet ikke på den type mennesker, der konstant henvender sig for at få opmærksomhed og reelt ikke fejler noget. De vil fortsat uanset brugerbetaling have dette behov og forsætte med at trække på lægestanden. Problemet må vi løse på anden måde. For det tredje kan forslaget resultere i, at mange tøver med at henvende sig ved lægen,ved mistanke om sygdom eller få foretaget løbende helbredstjek. Selv om det udmiddelbart ser ud til at være ideen med forslaget, er det en meget dårlig idé. Vi risikerer, at en masse sygdomme ikke bliver opdaget i tide. En vigtig rolle for den praktiserende er netop at sikre forebyggelse og få opdaget sygdom i tide. På den måde kan vi stå med en række mennesker, hvis sygdom er eksploderet, og hvor man kunne have hjulpet langt bedre, hvis man havde henvendt sig tidligere. For det fjerde rammer det skævt. Uanset om det er 50 kr. eller 100 kr. betyder det ikke så meget for den typiske dansker, som er ved lægen en-to gange om året. Men for de ressourcesvage, som kun lige har til dagen og vejen, kan det have væsentlige konsekvenser. Netop denne gruppe lider typisk af flere sygdomme end gennemsnitsdanskeren og skal oftere til lægen. Det kan betyde en stor udskrivning for dem, der ikke har meget i forvejen, eller også holder de sig helt væk. Derudover bliver kronikerne en stadig større gruppe. De har typisk meget brug for lægen, og for dem vil det også blive en dyr udskrivning. For det femte er det ikke en god ide, fordi vi har bygget vores samfund op på solidaritet. Vi betaler en forholdsvis høj skat. Til gengæld får vi bl.a. fri adgang til lægen uanset pengepungens størrelse. Begynder vi at indføre brugerbetaling, skrider værdigrundlaget under velfærdsstaten. Hvor stopper brugerbetalingen så? Der er en række konsekvenser, såfremt man vil indføre brugerbetaling ved besøg hos den praktiserende læge. De resulterer ikkei flere læger og løser ikke det væsentligste problem i udkantsområderne. Til gengæld har det en række uheldige konsekvenser. Det er ikke meningen, at vi skal straffe folk økonomisk, fordi de er syge. Vi skal hjælpe dem. Problemerne med manglende læger og opmærksomhedskrævende ”patienter”, der trækker på lægen uden grund, skal vi absolut løse, men ikke med brugerbetaling.