Velfærd ikke en hindring

Venstre-manden Flemming Jansen anklager (2.11.) for ikke at levere svar på de aktuelle udfordringer, Danmark står overfor.

Han nævner bl.a. virksomhedsflytninger og medarbejdere, der afskediges. Jansen glemmer, at det er Socialdemokratiet og SF, der med udspillet "Fair Løsning" har leveret det til dato mest offensive og realistiske bud på, hvordan vi skaber vækst her i Danmark, nemlig via en offensiv fremrykning af offentlige investeringer, der kan trække væksten i gang samt en stenhård satsning på uddannelse, forskning og erhvervsudvikling. Jansen glemmer tilsyneladende også, at det altid har været de socialdemokratiske regeringer, der har bragt Danmark på sporet igen, når den økonomiske depression har sat sig fast med tilsvarende høj ledighed. Det gjorde sig gældende i 20'erne og 30'erne, det gjorde sig gældende i 50'er og det gjorde sig ikke mindst gældende, da Socialdemokratiet skabte gang i 90'erne efter adskillige år med rekordarbejdsløshed under Schlüter. Jansen glemmer til gengæld ikke at gentage de samme gamle og fortærskede travere, som han og alle andre Venstrefolk har foreslået hundredvis af gange før. Nemlig lavere skatter til de rigeste. I en situation, hvor Danmark har tabt hen ved 200.000 arbejdspladser i den private sektor alene, og hvor der er udsigt til at tabe endnu flere, har Jansen kun et eneste svar, mere af det samme! Mens landets kommuner må slække voldsomt på antallet af undervisningstimer i folkeskolen, forkorte åbningstiderne i dagsinstitutionerne og reducere i de ældres hjemmehjælp, foreslår Jansen i ramme alvor at forringe velfærdssamfundet. Jansen må fra sin tid som borgmester vide, at når skatteindtægterne reduceres, betyder det også ringere velfærd. Er det virkeligt det, Jansen og Venstre ønsker? Og hvor klogt er det lige for omsætningen i samfundet og mulighederne for vækst, at Jansen og Venstre vil benytte den spæde julestemning her i november til at sende tusindvis af offentligt ansatte om bagerst i arbejdsløshedskøen? Jansens argument er, at den internationale konkurrence gør det nødvendigt, at skatten sænkes yderligere. Ellers vil stadig flere private arbejdspladser gøre som Vestas og flytte til andre lande, hvor skatten og de øvrige omkostninger er lavere. Problemet med Jansens udsagn er bare, at det både er forkert, unuanceret og kortsigtet. Forkert fordi den danske virksomhedsskat er gennemsnitlig for OECD- og EU15-landene. Danske virksomheder betaler altså hverken mere eller mindre skat end virksomheder i de lande, vi normalt sammenligner os med. Unuanceret, fordi Danmark har tabt konkurrenceevne i samme periode, som VK-regeringen har haft mandat til løbende at sænke skatten. Kortsigtet fordi nedskæringer på velfærdssamfundet, som for eksempel forskning og uddannelse, kun vil stille Danmark endnu dårligere i den internationale konkurrence. Allerede i dag kan vi ved selvsyn se de uhyggelige konsekvenser af VK-regeringens fejlslagne politik. Danmark er et af blot to lande i hele OECD, hvor andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldet fra 1998 til 2008. Hvis virksomheder i Danmark skal have adgang til de bedste og kvikkeste hoveder, kræver det en benhård satsning på uddannelse og forskning. Danmark bør fortsat være blandt de bedste i verdenen til innovation, iværksætteri og skabelse af nye arbejdspladser. Netop derfor har Socialdemokratiet også sagt nej til VK-regeringens massive nedskæringspolitik, der betyder en direkte underminering af landets folkeskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner. Og netop derfor har Socialdemokratiet prioriteret midler til flere praktikpladser. Dertil kommer, at socialdemokratiet med Fair Løsning er klar med en offensiv vækstplan, hvor fremrykning af offentlige investeringer skal trække noget af læsset, mens en mere målrettet erhvervsstøtte skal være katalysator for vækst og udvikling inden for erhvervslivet. Efter et langt og oplevelsesrigt liv som både lektor, borgmester og redaktør, er tiden inde til, at Jansen forstår, at velfærdssamfundet ikke er en hindring, men derimod en forudsætning, hvis vi ønsker et stærkt velfærdssamfund.