Velfærd på vildspor

Vi er på uholdbar kurs, når vi forventer, at vi kan vælte os i offentlige tilbud om hjælp. Men vi behøver ikke frygte nedskæringer, hvis blot hjælp til borgerne gøres til en god forretning, og vi accepterer, at eksempelvis Colgate lærer vores børn a

Få parterapi på statens regning, gældsrådgivning, fedmekonsulenter på hjemmebesøg, kom på rygestopkursus, aflever dit barn i vuggestue om søndagen, få udleveret en blodtryksmåler og eller få ganske uopfordret tilsendt en klamydiatest på din privatadresse, som man er begyndt på i Frederiksberg Kommune. Ja, faktisk kunne det næsten lyde som om, at det offentlige er blevet medlem af familien – i hvert fald kan du i mange kommuner få hjælp til at løse alverdens hverdagsproblemer, hvad enten det drejer sig om dit udsvævende sexliv, dit knagende ægteskab eller din skrantende økonomi. Men fremtidens velfærd vil se anderledes ud, det er de kloge enige om. Alene de seneste dage er spørgsmålet om ældrebyrden, ved offentliggørelsen af vismændenes halvårlige rapport, blevet et langt mere presserende problem end tidligere, idet vismændene fastslår, at gennemsnitslevealderen stiger langt mere end hidtil forventet. Dertil kommer udgiftsbyrden, som bestemt vil sætte skattetrykket under enormt pres, og som vidner om, at velfærdsspiralen, hvor staten skal hjælpe os med alt, på et tidspunkt vil køre af sporet. - Det er ligegyldigt, om statsministeren hedder Helle eller Anders - vi er nødt til at tænke på velfærd på en helt ny måde. En ting er udgiftspresset – et andet er, at de problemer, som vi til overflod vil stå med i fremtiden, er mindre håndgribelige – ensomhed, manglende værdighed og manglende selvværd. Det er problemer, som det offentlige ikke kan løse, Der skal helt andre aktører på banen – familien, din arbejdsplads, virksomhederne, lokalsamfundet – ellers går regnestykket simpelthen ikke op, siger Steen Svendsen, der er fremtidsforsker på Public Futures. Steen Svendsen står selv i øjeblikket i spidsen for et projekt, hvor en håndfuld kommuner vil yde bedre service til de ældre ved eksempelvis at inddrage beboerforeningen eller de pårørende i omsorgen – så de i højere grad forpligter sig til at besøge, tage sig af og snakke med den gamle mor eller far, mens kommunerne tager sig af den egentlige pleje. Derudover kunne man sagtens forestille sig, at store mobilfirmaer kom på banen og lærte de ældre at bruge mobiler til at holde kontakten til andre ældre i lokalsamfundet. På samme måde som de unge i dag bruger blandt andet sms til have tæt kontakt med deres kammerater. Det ville nemlig være god social business, forudser Steen Svendsen. Men det gælder absolut ikke kun de ældre. Mere belastede skæbner skal heller ikke forvente, at statens service i fremtiden rækker til det hele, men det er heller ikke nogen dårlig ide at tænke nyt, når det kommer til at hjælpe andre, mener fremtidsforskeren. Et godt eksempel er hjemløse-bladet ”Hus Forbi”, som i dag er Danmarks tredjestørste blad. Projektet viser, hvordan kommunerne og staten – med succes - kan nytænke de serviceydelser, de giver borgerne. - Det er et skoleeksempel på, hvordan man kunne forestille sig, at man i fremtiden løser sociale problemer. Avisen sælges af de hjemløse. Det føles næsten som et rigtigt job, som giver aktivering, penge til den hjemløse og i sidste ende selvværd til den enkelte. Den form for livskvalitet og værdighed kan det offentlige i dag ikke levere, siger han. Løs-det.dk I England er man allerede langt fremme med den tankegang, at borgerne skal lære at tage mere vare på deres eget liv og tackle deres egne problemer. I den forbindelse har det konservative parti oprettet en hjemmeside, sort.it.uk.co, hvor hverdagsproblemer - som eksempelvis personlig gæld - bliver stillet op med løsningsmodeller så både borgere, virksomheder, arbejdspladser, institutioner – som skoler, foreninger, idrætsforeninger og plejehjem kan gå på hjemmesiden og finde ud af, hvordan de hjælper en medborger med diverse personlige problemer – uden det offentliges indblanding. Steen Svendsen ser allerede tendenser til, at specielt virksomheder har fanget, at det sagtens kan betale sig at slå sig ned som statens afløser, når det gælder velfærdsydelser. For eksempel er firmaer som Beauvais, Nestlé, Libero og Pampers meget aktive, når det gælder babypleje – de tilbyder i nogle tilfælde ligefrem hjælp fra en ansat sundhedsplejerske og netbaserede mødregrupper. - Man kan sagtens forestille sig, at når børnetandplejen tilbyder at lære dig at børste tænder på dit barn, så kunne det i fremtiden være en konsulent fra Colgate, der fører tandbørsten. Ligesom vi i dag ser computergiganterne som IBM levere programmer til børn, der ikke kan stave til skolerne eller Microsoft erstatte sponsoreringen af de lokale fodboldklubber med levering af computere og it-ekspertise til ungdomsklubben. Det er noget mange andre virksomheder vil sætte fokus på i de kommende år, påpeger Steen Svendsen. Ingen politisk vilje Lige nu går det dog kun én vej med tilbud fra statens side - der blive flere af dem. Det siger professor Lars Bo Kaspersen fra Copenhagen Business School, der mener, at til trods for, at vi har en borgerlig regering, så har staten aldrig blandet sig så meget i borgernes privatliv. - Underligt nok er der i dag med den siddende regering ingen tegn på politisk vilje til at lade mere velfærd foregå på borgernes initiativ. Faktisk er det min opfattelse, at den tidligere Nyrup-regering var bedre til det. Sjovt nok, siger han. Lars Bo Kaspersen frygter, at politikerne i en form for lighedsmani vil ende med at ensrette velfærden, så hjemmeplejen skal se nøjagtig ens ud hos fru Pedersen og Fru Jensen, og det er et demokratisk problem. - Jeg er bange for, at sådanne tiltag, hvor man samarbejder med eksempelvis erhvervslivet, netop i Danmark kan strande på en manglende politisk lyst. Den største forandring i dag er netop skattestoppet, som er med til at centralisere velfærden. Det betyder, at borgerne i langt højere grad skal vænne sig til at blive puttet i kasser. Seks timers hjemmehjælp skal bruges på den samme måde både i Horsens og i Herning. Det er det fremtiden, siger han. Robinsons skyld På Christiansborg er statens hjælpsomhed også blevet bemærket med nogen uro af Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech, som dog mener, at det er folks egen ekshibitionistiske tendenser, der har skylden. - Der er en selviscenesættende generation, der har bragt det intime ud i det offentlige rum. Det er med til at opløse grænsen for, hvad staten skal tage sig af, og det er en usund udvikling, siger Birthe Rønn Hornbech. Hun vil dog ikke sætte fingeren på, hvad der kan undværes, for det er jo gode ting, der bliver gjort, når for eksempel staten tilbyder parrådgivning og måske redder ægteskaber. Alligevel er hun meget optaget af udviklingen, som hun mener er gået for vidt og i sidste ende er et problem for selv den Grundtvigianske kerne af demokratiet. - Det er farligt for demokratiet, hvis folk forventer, at staten løser alle deres problemer. Folkestyre forudsætter myndige borgere, der ikke bare kan løse egne problemer, men også har overskud til at hjælpe andre. Derfor ser jeg på udviklingen med demokratisk bekymring, siger Birthe Rønn Hornbech. Det betyder dog ikke, at hun vil gøre noget ved det som lovgiver. Det handler nemlig mere om opdragelse, og det er et langt sejt træk som folk selv må tage. Velfærdsbutikken Det er altså ikke fra Christiansborg, at man skal vente en opbremsning i hjælpsomheden. Det virker mere som om, at alle partier på trods af ståsted har travlt med at skrue op for velfærden, selv når alle prognoser peger i retning af, at det modsatte ville være langt mere bæredygtigt. Ifølge samfundsforsker på Aalborg Universitet Johannes Andersen er grunden til hjælpsomheden, at der ikke er stemmer i at skære ned på samlivskurser og hjemmediætister. Derfor fortsætter også den borgerlige regeringen med at tilbyde hjælp, for eller tilbyder Socialdemokraterne det jo bare. - Det er grundlæggende dét, der er venstres problem. Nemlig at det ikke er en mulighed at skære i velfærden, siger han.