Velfærdsrettigheder er stort set dagligdag

Ofte er politikernes velfærdsløfter allerede en realitet ude i kommunerne - NORDJYSKE tester Socialdemokraternes løfter lokalt

Børnepasning 2. september 2007 06:00

Kvalitetsreform overfor velfærdsrettigheder. Partierne på hver side af midten har i de seneste to uger udkæmpet et slag om, hvem der kan komme med de bedste velfærdsforslag. Den politiske debat har ofte taget udgangspunkt i enkeltsager, men forleden foreslog Socialdemokraterne 29 konkrete velfærdsrettigheder til borgerne. Mange af dem kan måles direkte ude i kommunerne. Derfor har NORDJYSKE taget de mest målbare løfter og set på, hvordan det egentlig ser ud i en gennemsnitlig nordjysk kommune. Mange af løfterne er faktisk allerede realitet i Rebild Kommune - Ikke overraskende kendetegner det mange af de her velfærdsløfter, at langt størstedelen af landets kommuner allerede opfylder de krav, politikerne stiller. Her er Rebild Kommune et fint billede på en gennemsnitskommune, der opfylder mange af kravene, fortæller Jørgen Goul Andersen, professor ved institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet. Han er sammen med Bente Bjørnholt, adjunkt ved samme institut, ved at skrive en bog om kvalitet i kommunernes service. Og hun forklarer, at det er logisk, at politikere ikke tager munden for fuld, når de kommer med løfter forud for et valg. Ideologier - nej tak - Folk er mere optagede af enkeltsager end ideologier. De er simpelthen nemmere at forholde sig til. Derfor er det vigtigt for politikerne at komme med realistiske målsætninger, da de senere bliver hængt op på deres løfter, siger Bente Bjørnholt. Og det afspejler sig tydeligt, når man ser på tallene fra Rebild Kommune, for der kan sætte flueben ud for en stor del af løfterne. Maks. tre børn pr. voksen i vuggestuerne. Maks. seks børn pr. voksen i børnehaverne. Over 80 procent af personalet i daginstitutionerne er pædagogisk uddannede. Mulighed for et dagligt bad til plejekrævende ældre. Alle er velfærdsrettigheder fra Socialdemokraterne, og næsten alle er standard i Rebild Kommune. Svært med dagligt bad Dog er der enkelte punkter, hvor man ikke er på velfærdsrettighedernes niveau indenfor blandt andet lektiehjælp til skolebørn samt rengøring hos ældre. Og det kan blive svært for mange kommuner. - Hvis man skulle pege på et af de løfter, som bliver svære for mange kommuner at opfylde, er det netop kravet om muligheden for et bad pr. dag, man ikke lever op til, forklarer Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Bedre rengøring og retten til et bad hver dag er da også en af de ting, der giver flest panderynker hos Thorkild Christensen, gruppeformand for Socialdemokraterne i Rebild Kommune. Alle skriger på pleje - Der er ingen tvivl om, at det er et område, der vil kræve øgede ressourcer, set i forhold til det niveau vi har i dag, fordi bedre service i ældreplejen er jo det, alle skriger på, forklarer Thorkild Christensen. Og han ser det som en nødvendighed, at kommunen opprioriterer området. - Det bliver vi nødt til. Vi skal tilbyde gode løn og arbejdsforhold til de folk, der er ansat i sektoren, for at kunne blive ved med at holde på det veluddannede personale. Ingen vil jo arbejde under forhold, hvor serviceniveauet ikke er i orden. Det skylder vi vores ældre og de ansatte, fortæller Thorkild Christensen. Ønsker konkrete krav I en undersøgelse foretaget for ugebrevet A4 viser det sig også, at det er de nære krav om et vist antal elever pr. pædagog og retten til et bad, der fylder mest i folks bevidsthed. - Det er karakteristisk, at konkrete rettigheder står meget højt på ønskelisten. Sådan noget som de ældres mulighed for at få et dagligt bad, var der omkring 90 procent af befolkningen, som efterspurgte, fortæller Jørgen Goul Andersen. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere blev kommunernes ret til selv at disponere over deres indsatsområder vægtet væsentligt højere. - På spørgsmålet om, hvad der er prioriteret højest - kommunernes ret til selvstyre eller ensartet behandling af borgere på tværs af landet - så er der sket en markant ændring, siger Jørgen Goul Andersen. - I halvfjerdserne var de to prioriteret lige højt, men specielt indenfor de seneste år er der kommet et øget krav om ensartet behandling. På den måde kan man sige, at Socialdemokraternes udspil er meget i takt med tiden, vurderer professoren. Mangler finansiering Han undres dog over at Socialdemokraternes velfærdsrettigheder ikke er slået bedre an, end det er tilfældet. - Det interessante er, at vælgerne bedømmer regeringens kvalitetsreform som mest den positive. Og det er nok, fordi Socialdemokraterne ikke har haft så meget held med at sælge deres. De er simpelthen ikke brudt gennem mediemuren. Han nævner, at en af fejltagelserne ved Socialdemokraternes udspil var, at de ikke vedlagde en konkret finansieringsmodel.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...