Velfortalt og fascinerende

Bruhns skildrer hvordan den nationalistiske opdragelse drev tyskerne i armene på Hitler.
 Forside af bogen.

Bruhns skildrer hvordan den nationalistiske opdragelse drev tyskerne i armene på Hitler. Forside af bogen.

FAMILIEHISTORIE. Wibke Bruhns: ”Mit fædrene land” # # # # # ¤ ”Mit fædrene land” er et tysk tidsbillede fra forrige århundredes første halvdel; bogens undertitel ”En tysk families historie” fortæller om den valgte synsvinkel, nemlig familien. Wibke Bruhns har fundet frem til breve og dagbøger, og ud fra dem fortæller hun. To ting har fået Wibke Bruhns til at skrive denne bog: den far, hun, født i 1938, aldrig lærte at kende, fordi han blev hængt i august 1944 som meddelagtig i attentatet på Hitler den 20. juli 1944 i Wolfsschanze, og dernæst en undersøgelse af, hvorfor hendes forældre som prototyper på tyskerne blev nazister. Ud af det er kommet en bog om det velrenommerede familiefirma ”I. G. Klamroth” i Halberstadt. Det er en højborgerlig familie med militærtraditioner inden for hærens rytteri, og den ledes med fornuft af den afbalancered ritmester Kurt Klamroth, der tror på den tyske kulturs overlegenhed. Han er ikke antisemit, men han forstår ikke jødernes mentalitet og selvtilstrækkeligheden i deres verden; de indretter sig efter de ydre omstændigheder uden at lade dette ydre trænge ind i deres identitet. Jøderne bliver tålt, og han handler med dem, men de kan ikke blive indlemmet i studenterkorps, reserveofficerskorpset og den højere forvaltning. Han er kristelig-konservativ, og han får en søn, Hans Georg, kaldet H G, som bliver Wibke Bruhns far, er en intelligent og søgende sjæl, som har svært ved at rette ind, men kejsertro og konservativ-nationalistisk er han, og alle falder for hans charmerende belevenhed. Han kommenterer freden i 1918: ”Al stolthed, al ære, al livs- og skaberglæde er det uigenkaldeligt ude med i vor generation. … Det værste er dog: Den glade stolthed over at være tysker er for altid gået tabt.” Men freden og den følgende kaotiske tid ændrer intet i familien, for man fortsatte som hidtil. Hidtidige værdier erstattes ikke af nye, for man levede, som om det ikke vedrørte én. Men man stifter ”Det Klamroth"ske familieforbund” til varetagelse af fælles familieanliggender. Når verdensordenen bryder sammen, må man oprette orden i familien! Men H G er frustreret. Han er 23 år og har mistet 3 fætre i krigen, så det klinger af Blut und Boden i hans univers: ”De var af mit, af vort blod. De udgød deres blod for vort fædreland.” Bruhns er ærlig om sin ukendte far, for hun kommenterer: ”Det sludder har jeg hidset mig op over før… Manden er, som han er, det kan jeg ikke lave om på.” H G er stigmatiseret: Han har som officer i den første verdenskrig måttet skyde en tyvagtig, truende tysker. Den begivenhed følger ham livet igennem. H G bliver forlovet med Else Podeus, hvis tyskgifte mor er fra Lolland. Familien er velhavende og bor i Wismar, og med Else kommer der noget nyt ind i den afmålte, kultiverede Klamroth-familie. Hun skriver senere til sine børnebørn: ”jeg havde ingen ting læst, ikke virkelig lært noget, formodentlig ingenting forstået. Men jeg var altid overbevisende.” Bruhns beundrer sin mor og hendes indsats i og overbærenhed med familien. Først kommer Hitler, og familiens holdninger sættes på prøve. Klamrotherne føjer sig – de afskediger jøderne, H G og Else bliver Parteigenosse, H G kan ikke finde ud af noget, hverken kærligheden, firmaet eller sig selv. Han har det ene udenomsægteskabelige forhold efter de andet, og den beundringsværdige, tapre Else finder sig i det – et langt stykke. Så kommer krigen, og H G sendes til København, men om den tid ved vi ikke meget, for den meste post fra den tid til Else er tilintetgjort efter ordre fra H G. Dog – vi har et notat fra Else fra en ferie i Danmark i juli 1940: ”de tyske soldater her lægger en upåklagelig opførsel for dagen. Det bekræfter alle her. Danskerne havde ventet vandaler, de oplever gæster.” Ak Else!, kommenterer hendes datter. Derefter sendes han til Rusland, hvor han må have oplevet tyskernes udryddelsesprogram på nærmeste hold. Men et godt stykke ind i 1944 involveres H G via sin svigersøn Bernhard indirekte i gruppen omkring Stauffenberg og dermed i kupplanerne mod Hitler. Han fængsles efter det mislykkede attentat, kommer for en folkedomstol og hænges den 26. august, 11 dage efter sin svigersøn. Bogen er utrolig velfortalt, og den er skånselsløst ærlig med Wibke Bruhns kommentarer som en eftertids rationaliserende, ubarmhjertige stemme og med fotografier, der bl. a. viser familien heilende synge Hitlersange. Og den fortæller om de traumer, der ramte hendes søskende efter krigen. Via denne enkelte familie viser hun, hvad der drev tyskerne i armene på Hitler: dybt lå det nationalistiske i opdragelsen, men Versaillestraktaten gjorde udslaget. Familiens historie bliver Tysklands historie. Det viser denne fascinerende, spændende bog. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Wibke Bruhns: ”Mit fædrene land” Oversættelse fra tysk: Anette Petersen 328 s., 299 kr. Gyldendal Udkommer i dag.