Aalborg

Velgørende gåtur på Valentins Dag

Hjælp til arbejdet hos Dyrenes Beskyttelse

Med gåturen støttes Dyrenes Beskyttelse

Med gåturen støttes Dyrenes Beskyttelse

AALBORG:Maxi Zoo holder Danmarks største gåtur på valentinsdag lørdag 14. februar, hvor kæledyrskæden donerer 10 kr. til Dyrenes Beskyttelse for hver deltager.

Det er langt fra tilfældigt, at Danmarks største gåtur finder sted på valentinsdag.

For på dagen, hvor mange sender kort og blomster til dem, de holder af, vil Maxi Zoo gerne være med til at sikre lidt ekstra kærlighed til de mange hjemløse kæledyr på Dyrenes Beskyttelses i alt 12 internater.

Lørdag den 14. februar kan man deltage i Danmarks største gåtur med afgang fra Maxi Zoo Aalborg kl. 10.

For hver fremmødt – firbenet som tobenet - giver Maxi Zoo nemlig 10 kroner til Dyrenes Beskyttelses arbejde – en håndsrækning, der uden tvivl vil falde i god jord.

- Vi har hårdt brug for hjælp, for vi får flere og flere dyr ind hvert år. Derfor er det en stor hjælp for os og dyrene, at Maxi Zoo vil hjælpe, dels økonomisk, men også med at sætte fokus på sagen. Der er desværre stadig mange, der ikke er klar over, hvor mange dyr i Danmark, der har brug for hjælp, fortæller Jens Jokumsen, der er ansvarlig for Dyrenes Beskyttelses internater.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.