Musik

Velgørende Wauv

Wauv, der her optræder i Frederikshavn, står søndag på scenen i IKEA i Taastrup.

Wauv, der her optræder i Frederikshavn, står søndag på scenen i IKEA i Taastrup.

Den nordjyske duo Wauv kommer i fornemt selskab, når IKEA i denne weekend markerer at varehuset tager fat på årets tøjdyrskampagne til fordel for Red Barnet og UNICEF. Ligesom som de foregående to år donerer IKEA i år 1 Euro (ca. 7,50 kroner) videre til Red Barnet og UNICEF for hvert tøjdyr, der bliver solgt. Sidste års kampagne gav cirka tre millioner Euro ¿ knap 25 millioner danske kroner. Kampagnestarten bliver markeret i IKEA i Århus, hvor det er Mek Pek, der står for løjerne, i Gentofte, hvor det er Bubber, der står for underholdningen, og endelig i Taastrup, hvor det er Wauv - alias Julie fra Skibsted ved Kongerslev og Anders fra Vestbjerg, der sætter gang i løjerne med en stribe kendte børnesange fra deres CD. 10-årige Julie og Anders fra Wauv accepterede straks at stille op i den gode sags tjeneste og håber de kan hjælpe IKEA med at få solgt så mange tøjdyr så muligt. Det er søndag kl. 11, at Wauv optræder i Taastrup. Skulle nogen være i IKEA i Århus på søndag, er det kl 12 Mek Pek optræder. Målet for dette års kampagne er massiv økonomisk støtte til uddannelsesprojekter i Albanien, Bangladesh, Kina, Elfenbenskysten, Indien, Pakistan, Rusland, Sierra Leone og Vietnam. Pengene skal hjælpe skoler i landene med alt fra blyanter, bøger og møbler til bedre sanitære forhold. - Vi er glade og stolte over, at IKEA kan være med til at hjælpe flere børn med at få adgang til ordentlig undervisning. Sammen med vores kunder kan vi være med til at gøre en forskel for børn, som virkelig har brug hjælp. Målet for IKEA på verdensplan er at kunne donere 30 millioner kroner. I Danmark er målet at få solgt 75.000 tøjdyr ¿ så vi kan yde et bidrag på godt en halv million kroner, siger Katarina Hansson, marketingchef i IKEA Danmark. At kampagnen falder sammen med julesalget er ingen tilfældighed, og IKEA håber sammen med samarbejdspartnerne Red Barnet og UNICEF at få afsat masser af tøjdyr. For hver solgt bamse kan sikre 20 nye blyanter til en af de udvalgte projektskoler.