Velhaverne bor på Sjælland
Nordjyske kommuner i bund når det kommer til beskatningsgrundlag

Når det handler om indtægter og beskatningsgrundlag, så ligger de nordjyske kommuner i bund. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen
NORDJYLLAND:Kun en kommune vest for Storebælt er med i det fine selskab over de 25 kommuner her i landet, hvor folk tjener flest penge. Den kommune er Fanø.
I Gentofte Kommune bor de rigeste mennesker med et beskatningsgrundlag på i gennemsnit 288.553 kr. pr. indbygger, skriver jp.dk.
Så mange penge er der slet ikke mellem hænderne i Nordjylland.
Brønderslev ligger lavest af alle
Brønderslev har det laveste beskatningsgrundlag pr. indbygger på i gennemsnit 137.498 kr. Og man finder flere nordjyske kommuner, som højst har et beskatningsgrundlag på 147.636 kroner pr. indbygger. På listen over kommuner med de laveste indtægter er også Vesthimmerland, Morsø, Thisted, Hjørring, Mariagerfjord, Læsø, Jammerbugt og Rebild.
I de kommuner, hvor folk tjener godt, smitter det positivt af på kommunens skatteindtægter. Samtidig har borgerne i de rige kommuner typisk et arbejde, og de trækker derfor ikke på det sociale system, skriver jp.dk.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.