Velkørende Mazda til høj pris

TEST

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Dieseludgaven er med den økonomiske 1,6 med 115 hk, som dog er vel dyr og støjende.

Med en placering som nummer 23 på salgslisten kan den nye Mazda 5 næppe kaldes den store salgssucces. Den sløve salgsstart kan skyldes, at bilen kun kunne fås med benzinmotorer i begyndelsen af året, og afsætningskurven kan begynde dreje opad, da programmet i juni er blevet suppleret med en dieselvariant. Motoren er den kendte 1,6 med 115 hk, som også bruges i så forskellige mærker som Citroën, Ford, Peugeot og Volvo. Det skal kunderne dog ikke være kede af, for det er en meget trækvillig og økonomisk enhed, viser vores test af Mazda 5 1,6 DE Sport, som desværre koster hele 383.581 kroner, der absolut er i den høje ende i segmentet. Generelt koster diesel mere end 50.000 kroner ekstra i en Mazda 5, og det er også en højere merpris end hos konkurrenterne. Stærk diesel De 115 heste er lysvågne og har ingen problemer med at sparke liv i Mazdaen. Desværre virker det som om, at maskinen larmer mere i japaneren, hvor du eksempelvis ved motorvejskørsel tydeligt kan høre omdrejningerne. Til gengæld er pumpeværket kendt for at køre langt på literen, og det gælder også i testbilen, som er opgivet til 19,2 km/l, hvilket endda kunne være endnu bedre, hvis 5-modellen havde stop/start som flere af konkurrenterne efterhånden har fået det. Til gengæld kan familie-Mazdaen prale af, at den kører bedre. Når det gælder køreegenskaber har den mere til fælles med personbiler. Og det er positivt ment. Stik den et sving, og de tackler det med præcis styring uden at vakle i fjedrene. Krængning er her ikke meget af - kun god føling med vejen. Selv gearskiftet er præcist og letgående. Udstyr er der også masser af her i Sport-versionen, se blot på detaljer som elektriske skydedøre, Bluetooth og 17 tommer alufælge, der er en del af pakken. Geniale sidedøre Mazda har også brugt lang tid på at konstruere glideskinnerne, så det nærmest virker, som om portene svæver på luft. Dørene er klart en af bilens helt store forcer. Indretningen er også ganske praktisk. Passagerer kan sætte sig i en af de separate stole på yderpladserne, der byder på overdådig plads og siddekomfort for selv granvoksne mænd. De kan også hoppe op på det smalle midtersæde og nyde udsigten gennem forruden, men det er kun et nødsæde, og dermed er bilen ikke en ægte 7-personers vogn. Instrumenteringen er dog lavet i grå og hård plastik, og sæderne kunne godt have nogle større puder i siderne, så man ikke falder ud af sæderne, når man kører lidt frisk til. Den lave siddeposition understreger fornemmelsen af, at man sidder i en mere sporty stationcar end i en mpv. Og det er positivt ment. Mazda 5 1,6 DE Sport Pris: 383.581 kr. Forbrug km/l: 19,6 km/l (fabriksopgivelse) Grøn ejerafgift, halvårlig: 1610 kr. Sikkerhed: Ej testet. L/B/H: 459/ 197/ 162 cm. Motor: Firecylindret dieselmotor på 1,6 liter. Ydelse: 115 hk/4.000 omdr. Moment: 270 Nm/1.750 omdr. Topfart: 180 km/t 0-100 km/t: 13,7 sek. Bagagerum: 426 liter.