Tyrkiet

Velkommen i klubben, Tyrkiet

Hvad skal vi med tyrkerne i EU? Det spørgsmål stiller mange sig, og en del argumenterer mod Tyrkiets optagelse med den begrundelse, at under fem pct. af Tyrkiet geografisk ligger i Europa.

I Danmark kan vi være glade for at Grønland ikke blev fuldgyldigt EU-medlem, for så ville det argument jo falde helt til jorden, da Grønland geografisk hører til Nordamerika. Enhver kan på den baggrund se, at det geografiske ikke er det væsentlige, der må andre argumenter til. Der er da også et andet argument: Europa har en kristen kulturarv, mens Tyrkiet er et muslimsk land. Men et af vores krav til Tyrkiet er, at det skal overholde menneskerettighederne, og heri indgår, at alle religioner er lige (politisk set), så hvis vi europæere selv vil overholde demokratiets spilleregler, kan vi ikke bruge religionen som argument uden at skyde os selv i foden. Et tredje argument kan være, at Mellemøstens konflikter kan blive Europas konflikt, hvis Tyrkiet bliver en del af EU. Konflikten mellem Israel og palæstinenserne er én af verdens alvorligste konflikter, men netop Tyrkiet vil som muslimsk EU-land kunne få indflydelse på en fredelig løsning, så set i et fredsperspektiv, vil det være en fordel at få Tyrkiet med i EU. Europa har i forvejen en bedre position i kommende fredsforhandlinger end USA, fordi USA så énsidigt har støttet Israel. EU vil med Tyrkiet som medlem eller kommende medlem stå styrket i fredsprocessen, som må og skal komme. Et argument mod Tyrkiet kan være, at landet er tilbagestående og fattigt. Ja, men Tyrkiet havde faktisk en vækst på 5,8 pct. sidste år, og det er vækst der skal til i Mellemøsten, hvis hele regionen skal ind i en positiv udvikling. Et argument, som ofte høres, er, at fattige tyrkere vil invadere Europa. EU har indført fri bevægelighed for kapital, tjenesteydelser, varer og arbejdskraft. Arbejdskraft, men ikke arbejdsløse. Der er ikke en eneste tyrker, som kan komme til Danmark uden at have et arbejde. Det kan tyskere og polakker heller ikke. Europas befolkning vil falde de kommende 50 år, hvorimod Tyrkiets befolkning vil stige. Europa får brug for tyrkerne som arbejdskraft! Lige meget hvor meget vi rationaliserer, så vil Danmark og Europa med aldrende befolkninger ikke kunne klare efterspørgslen efter arbejdskraft. Robotter kan ikke skifte ble på plejehjemsbeboere! Det er ikke fattige, uuddannede tyrkere fra den sydøstlige del af landet, vi kan bruge som arbejdskraft – det er de veluddannede, de europæriserede tyrkere fra Ankara og Istanbul. Lige nu sender vi disse tyrkere hjem, hvis de har fundet en dansk ægtefælle - hvis deres alder eller manglende tilknytning til Danmark gør det muligt at returnere dem. Politik handler ofte om følelser - og ikke om fornuft. Men vores udenrigsminister, Per Stig Møller, er en intelligent mand, som ved at fremtidens Europa har brug for Tyrkiet. Det samme ved Mogens Lykketoft. Fogh Rasmussen ved det såmænd også, men han ved også, at vi nærmer os et valg. Og han ved, at Dansk Folkeparti er klar til at score points på fremmedfrygt og had til muslimer. EU blev skabt for fredens skyld og den økonomiske væksts skyld. Og det er netop for fredens og vækstens skyld, at Tyrkiet skal med i EU. Det vil kræve "ulandshjælp" i milliardklassen til den fattigste del af Tyrkiet. Men investeringen vil kunne betale sig. Der er to argumenter mod Tyrkiets optagelse: den manglende overholdelse af menneskerettighederne samt korruptionen. De problemer skal løses. Men som en tyrkisk kurder sagde til mig: Der er ikke sket så meget på menneskerettigheds-området nogensinde som de sidste to år. Tyrkiet vil med. De kender kravene. Lad os sige: "Velkommen i klubben af demokratiske lande! I bestemmer selv, hvor lang tid det skal tage."