EMNER

Velkommen i Skagen

Morten Karnøe Søndergaard skriver om de omstridte byggeprojekt på havnen i Skagen og frygten for ¿de fremmede.¿ arkivfoto: peter broen

Morten Karnøe Søndergaard skriver om de omstridte byggeprojekt på havnen i Skagen og frygten for ¿de fremmede.¿ arkivfoto: peter broen

LOKAL UDVIKLING: I Berlingske Tidende kunne man den 17. november læse en artikel om skagboernes frygt for ¿det fremmede¿ i form af ukendte investorers planer om at bygge ti store boligblokke lige ved Skagen Havn. Folkene bag ¿Skagen Lille Strand¿ projektet er siden blevet identificeret. Projektet har været præsenteret ved et offentligt protestmøde, og der er blevet indsamlet tæt på 700 lokale indsigelser mod projektet. Indsigelser der vil give politikerne i Frederikshavn noget at tænke over. Tid til tanke - og eftertanke ¿ er det også ved at være blandt skagboerne. For de fleste giver det god mening at protestere mod Skagen Lille Strand. Det gør det blandt andet fordi projektet er tænkt placeret i en potentiel konfliktzone, hvor de krav som havnens virksomheder har efter al sandsynlighed ikke harmonere særlig godt med de ønsker som de liebhavere, der vil have råd til at købe lejligheder i det nye kompleks, måtte have. Det er troligt, at en konflikt vil falde ud til fordel for sidstnævnte gruppe. Det er i hvert fald et kendt scenarie fra talrige andre danske havne. Så langt så godt. Der er imidlertid også andre elementer forbundet med protesterne ¿ og disse element giver langt fra lige så god mening. Det drejer sig om den underliggende modstand mod ¿det fremmede¿ - eller mere præcist ¿de fremmede¿ - i form af deltidsskagboer, der køber hus eller lejlighed i Skagen for derefter kun at benytte bomålet i den attraktive sommerperiode. Det kan indskydes, at det måske ikke så meget er de fremmede i sig selv, men deres ¿talen ned til¿ og forsøg på at vinde definitionsretten over ¿det ægte¿ Skagen, der skaber modstand. Uagtet, hvilket giver dette element ikke god mening med tanke på den dobbeltmoral, der klæber sig til det. Skagboerne har selv solgt mange af de attraktive gule skagenshuse med deres røde tegltage ¿ og gerne til de højstbydende udenbys fra. Skagboerne har dermed også selv bidraget til tabet af definitionsrettigheder, samt de mange tomme og mørke huse, der præger centrale dele af byen i vintermånederne. Sat på spidsen har de lokale været ligeså fremmedgørende over for deres egen by, som ¿de fremmede¿. En ting er imidlertid at tjene penge på et hussalg med heraf følgende konsekvenser for et fælles gode, noget helt andet er det at værne om prestige og privilegier. Det hører således med som et element, at nogle af de mest indædte protester mod Skagen Lille Strand kommer fra ikke fastboende skagboer. En skare, der bruger det at tage ¿på Skagen¿, som en slags refugium og formentlig frygter, at byggeprojekter som Skagen Lille Strand kan føre til udvanding af optjente privileger, samt nedvurdering af byens eksklusivitet og dermed tab af egen prestige. Udpegning af ¿fjender¿, når man selv er en del af problemet, eller sågar indgår i flokken, giver ingen mening. Det er her eftertanken burde sætte ind. Skagboerne, hvad enten de så er fastboende eller ikke, kan ligeså godt acceptere, at de fremmede og udviklingen kommer. I stedet for at pege fingre af de fremmede og deres faconer, burde man kaste kræfterne ind i at involvere dem og ikke mindst forpligtige dem overfor byen. Kort sagt bringe definitionsretten over på hjemmebanen igen. For de ikke fastboende skagboer burde dette engagement - også med blikket rettet indad ¿ føles ekstra stærkt. De projekter og initiativer der er undervejs for atter at gøre det attraktivt at være helårsbeboer i Skagen, herunder ikke mindst planerne om et kulturhus, vil ganske givet kunne tjene ved støtte og opbakning udefra ¿ så, velkommen i Skagen.

Forsiden