Velkommen i sumpen

Det er i sandhed lykkeligt, at de gamle afvandings- og hedeopdyrkningspionerer ikke oplever den miljødebat, der raser for fuld styrke nu.

Sammen med de, der udførte arbejdet i praksis, bliver de nærmest nu til dags udskreget som landsskadelige personer. Afsenderne af disse signaler kan meget nemt vise sig at være nogle af deres egne efterkommere ude i olde- og tipoldebørnsleddet, som takket være de tidligere generationers flid og foretagsomhed nu er blevet så velaflagte og velnærede, at erhvervelse af de daglige fornødenheder beslaglægger en minimal del af tid og indkomst. Derved bliver der mere lejlighed til at udleve de fantasier, man har om naturen. Så meget af det, som de "gamle" har udført i form af opdyrkning, åvedligeholdelse og grøftegravning i ordets bedste betydning, skal efter den nye tendens bare have lov til at forfalde; og diger skal der laves hul i, så vandet kan få lov til at oversvømme arealerne. Man har så et ønske om, at disse arealer skal afgræsses af kreaturer; det ser så romantisk ud fra landevejen. Hvordan det harmonerer med dyrevelfærd, at dyrene skal finde ordentlig føde ved at hoppe rundt på vældgunger og soppe i vand derindimellem, er underordnet. Det påstås også, at landbrugslandet har udviklet sig til at være ensidigt og trist at se på med store velplejede marker og kun få afgrødearter. Hvordan mon bedømmelsen vil blive, når samfundet fremover tilskynder til en kæmpe udvidelse af energipiledyrkningen? Så vil det for alvor blive monokultur og en udsigtsløs oplevelse at færdes i landskabet. En forsmag kan allerede opleves på vejen fra Gåser til 9370 Hals. Dette blads læsere får om ikke dagligt så meget ofte informationer om, hvor sølle tilstand naturen er i. Dommedagsprofetierne fabrikeres ofte af bl. a. d'herrer Krog og Kjeldsen fra Naturfredningsforeningen, gerne sekunderet af ornitologer, som vil have ret til at trampe rundt i naturen i den dejlige sommer og så ellers opholde sig inde i byrummet i efterårsrusket, vinterperioden og forårssmattet. Disse naturens sønne- og døtrekopier findes rundt i hele riget og har naturligvis også banet sig vej helt til tops i afsatserne i magtapparatet. De tre borgerlige miljøministre Hedegaard, Lund Poulsen og Ellemanndatteren overtrumfer snildt ophavsmanden Auken totalt med påfund om såkaldt naturgenopretning. Er det virkelig deres egne holdninger, der kommer frem? Eller er de kun marionetter for, hvad embedsmænd og rådgiverlobbyer indpoder dem og selv har sympati for? 2010-parolen er, at vi skal leve af at give hinanden naturoplevelser. Det er fy at leve af naturen. Men hvordan der skal blive vækst og tilvækst i Limfjordsområdet, når sumpplanerne effektueres, mangler der svar på. Naturpatentforeningen og turistbranchen tror, at gæsterne vil strømme til vores område til unikke oplevelser ude i det fri; desværre må drømmen om væksten af klingende turistmønt nedjusteres eller nulstilles hvert år grundet tilstrømningssvigt. Sammen med danskernes og nordjydernes egen svingning af Visakortet i udlandet er der vist ikke megen styrkelse af valutabeholdningen til stede her. Alternativet er et lønligt ønske om, at det lidt efter lidt vil vinde indpas hos de almindelige og jordnære danskere, at der skal andet end "klippe hinanden systemet" ind i dagligdagen. Her kan landbrugserhvervet via ordentlige rammevilkår bidrage med en væsentlig grundproduktion, som kan give jobs langt og bredt. Så behøver man ikke lave alle mulige krumspring for at dele slikkepinde ud til det Udkantsdanmark, hvor sjovt nok landbrugslandet er. Hvis de, der har sympati for vores miljøvenlige landbrugserhverv sammen med de, der i systemet har levebrød ud af det, vil støtte op om "manden i plovfuren", kunne det forhåbentlig hjælpe til med at bryde den onde stemning over for bønderne, som selvbestaltede stater i staten konstant holder ved lige, sponseret af ukritisk mikrofonholderi fra eksempelvis Danmarks Radio.