Velkommen til Dag Nul

Frederik og Mary var cirkushestene i centrum, men medierne galopperede stærkest i en forestilling, der mindst fortsætter til maj

KØBENHAVN:Fotograferne kommer som nogle af de første. Tidligt gør de deres små trappestiger med fast-tapede puder klar, så fødder og knæ ind i mellem kan få sig en hviler. Op og stille de meterlange teleskoplinser skarpt ind på den balkon, der først bliver befolket flere timer senere. Nu står de og småsludrer, griner og drikker kaffe. - Men ikke for meget. Man skulle jo gerne kunne holde sig, siger Se & Hørs mand på stedet. Imens står journalisterne i kø for at se nærmere på bilerne, der én efter én triller ind. Videnskabsminister Helge Sander (V) kommer spadserende, mens forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) lader sig køre hele vejen i den store BMW. Dronningen og Frederik kommer kørende og vinker pænt til pressefolkene, der pænt vinker tilbage. Tv-folkene bliver af og til stillet direkte igennem til seerne. - Jeppe, så'r det NU! råber en kameramand. TV-Avisens reporter kyler frakke og den nytændte smøg på jorden, stormer af sted, stirrer med sit bugnende slips ind i kameraet og rapporterer, at der stadig er en "hektisk stemning på Amalienborg Slotsplads", hvor ni tiendedele af de fremmødte her klokken halv ti stadig er fotografer og journalister, der står og skutter sig i kulden og glor tomt ud i luften, mens de venter på, ser skal ske bare lidt. Men måske tænker reporteren på det drama, der kort efter klokken ni udspillede mellem kamerafolkene, der mundhuggedes om, hvem der skulle stå hvor, og hvem der gik ind i hvis kameravinkel. - Nu slapper du af med hele tiden at springe ind foran, knurrede en skulende kameramand til en kollega. Dronningen skal giftes Langsomt er Amalienborg Slotsplads efterhånden begyndt at fyldes. - Jeg er her, fordi dronningen skal giftes med prinsen, fortæller en venlig japansk herre, mens et par landsmænd, der hverken forstår engelsk eller dansk, vifter glade løs med Dannebrog og dét australske flag, de har fået udleveret af turistorganisationen Wonderful Copenhagen. Masser af børnehavebørn i alt fra lyserødt tyl til prinsessekroner står også klar. - Nej, det er ikke i dag, de skal giftes. Det er i dag, de fortæller, at de skal giftes, forklarer en tålmodig mor. Her er estere, finner, australiere, svenskere, christianitter - folk fra hele verden, som myldrer rundt på pladsen. Imens prøver betjentene at få dem til at lade være med at rende ind over pladsen, hvor Livgarden fløjtende og trommende kommer trampende. Og da de er sikkert forbi, får folk jublende lov til at storme pladsen i kamp om de forreste rækker. Fra Palæet, hvor Statsrådet holdes, strømmer blitzlyset ud fra den officielle fotografering, men på slotspladsen kan ikke engang fotograferne med deres telelinser komme med detaljer. Men datoen og stedet svirrer blandt folk. 14. maj 2004 i Københavns Domkirke, er det eneste der hidtil er sluppet ud. En tjener åbner de inderste døre, folk jubler og vinker, men forgæves. Falsk alarm - yderdørene forbliver lukkede. - Hold da op, hun ser noget betænkelig ud, siger en fotograf, der har fanget Mary i linsen. Så åbnes dørene - på klem, men jublen vil ingen ende tage og så kommer de: Frederik vinker først og lidt senere kommer Mary i gang. Et kort øjeblik trækker kronprinsens ansigt lidt - han ser pludselig rørt ud ved synet af de op mod 30.000 undersåtter, der bruser op mod den storsmilende dronning, prinsegemalen og parret i centrum og må lige tørre et vådt øje. Så trækker dronningen diskret i ham, og de forlader balkonen. Men mængden vil have mere. - Mary, Mary, Mary, gjalder råbet Og folket får opfyldt ønsket i flere omgange - parret træder ud til rockstjernejubel, med hvin og hyl, når deres hoveder nærmer sig hinanden. - Kys, kys, kys, lyder folkekravet, men de må nøjes med ét på Marys hånd, og så er parret væk. Det samme er størstedelen af mængden, der på jorden efterlader tonsvis af flag og understreger manglen på royale skraldespande på pladsen. Så lyder der pludselig et par hårde rockriffs fra statuen i midten. Et orkester, der mest af alt minder om et glamrockorkester fra halvfjerserne, får lige benyttet lejligheden til at gøre lidt reklame for sig selv. Forsanger Ronny Ronson med langt permanentet hår og sølvstjerner syet fast på netundertrøjen, synger en slem version af Den lille, frække Frederik : "Little naughty Frederik Speedy cars and lots of chicks He just live a playboys life And do not care about a wife" Og selv om sangen ender lykkeligt, så egner en stor del af resten sig ikke til tryk, men det forhindrer ikke et krav om et ekstranummer, og så fyrer de sangen af igen, mens kronebilen fragter kronprinseparret væk fra Amalienborg. Blitzen over Fredensborg - Jeg ved ikke rigtigt, hvad der sker... TV-reporteren kigger desperat op ad Slotsgade i Fredensborg. - Nu kommer der en bil, næh... Hun vender sig om. - Og hvor længe har du stået her og ventet?, spørger hun så en tilfældig. - Cirka 10 minutter... Fredensborg Slot ligner noget, der er udsat for en belejring, men kioskdamen i Vaffelhuset smiler. Omsætningen må også være steget med adskillige hundrede procent til de ikke kun nyhedshungrende journalister. Igen er der flere pressefolk end tilskuere. I lange køer venter de tålmodigt og utålmodigt på at komme ind. Så åbnes dørene og kampen om de gode pladser begynder. Fotograferne kæmper om at komme højest op og napper stole til at stille op på de borde, de i forvejen er kravlet op på. Men det bliver for meget for en af hoffolkene. - De er ikke lavet til at stå på. De er lavet til at sidde på. De kan ikke holde til det. Ned med dem. Ned med dem, bjæffer han, samtidig med, at han forsøger at gelejde hoben af pressefolkene på plads. - Der er flere stole herovre, kom herover. Kom her. Bare send dem her over, råber han til slotsbetjenten. - Der er altså ikke flere. Men jeg kan da godt gå ud og hente nogen, foreslår han muntert. Høj latter blandt pressefolkene, der sidder så tæt, at en brandchef ville være bekymret. God skubben og masen hos fotograferne, der står så tæt, at vælter bare én, så vælter de alle. Og så kommer de - Dronning Margrethe puffer barn og svigerbarn-in spe foran sig ud i Havesalen - blitzene brager løs i nogle få kaotiske minutter, hvor fotograferne skændes, skubber og skråler: - Sæt jer ned, sæt jer ned til de foranstående kolleger. - Rolig nu, vi kommer igen, formaner Kronprinsen, mens kæresten ser temmelig skræmt ud - kun få smil præger Mary, der også hurtigt får et blankt udtryk i ansigtet. Parret går ud, men kommer hurtigt ind igen - denne gang til ære for journalisterne. Åh'en og ih'en Tæt i sofaen - men med behørig afstand. Frømandsuddannelse, eventyrrejser og adskillige faldskærmsudspring har ikke fjernet den forlegenhed og generthed, som Kronprins Frederik ofte ser ud til at føle. Han snubler lidt i ordene - dagen har tydeligvis været overvældende. - Jeg må tilstå, at det er meget svært at udtrykke i ord, men det overstiger langt, hvordan jeg selv havde regnet med, at jeg ville reagere. Det har været noget virkeligt særligt, der er blevet løftet til noget utroligt stort. Ligesom D-dag eller dag nul, hvor noget nyt og helt fantastisk starter. Det er noget næsten uvirkeligt, siger kronprinsen, og fremkalder masser af salige udtryk hele raden rundt. Smilende, charmerende og scenevant snor han sig udenom de spørgsmål, han ikke vil svare på, som: - Hun er den person, der sidder her ved siden af mig, på forespørgslen om, hvem Mary egentlig er. Debutanten ved siden af ham prøver så godt hun kan på spørgsmålene om, hvorvidt hun altid har drømt om at blive prinsesse ("Nej, men om at blive dyrlæge"), sin en store fangst, hvornår børnene mon kommer og om hun vidste, at Frederik var prins, da hun mødte ham. - Det var først efter en halv time, at nogen kom op og sagde, "Er du klar over, hvem de folk egentlig er?...siger Mary - Og jeg var altså ikke den eneste kronprins, understreger Frederik hurtigt. - Kys, kys, kys, kys, forlanger pressefolkene, men må som de øvrige undersåtter på Amalienborg nøjes med håndkys, inden Frederik og Mary forlader pressemødet. - Der skal også være noget til brylluppet. Det bliver der nok også.