EMNER

Velkommen til Europa

Politikere og diplomater har arbejdet på højtryk for at finde ud af, om EU skal indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet i løbet af 2005.

Svaret ligner et forsigtigt, næsten lidt beklemt ja - pakket ind i en stribe forbehold. Og det er en klog beslutning - både at sige ja og at gøre det med forbehold. Tyrkiet er ikke et tilbagestående, islamisk land, men derimod et land i hastig udvikling med en overvejende muslimsk befolkning. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er således højere end i både Bulgarien og det gennem-korrupte Rumænien, som allerede har fået at vide, at de kan blive optaget. EU er ikke noget kristent projekt, omend det er skabt i overvejende kristne lande. EU er snarere et fredens projekt, og derfor er det klogt at gøre accepten af staten Cypern til et ufravigeligt krav for tyrkisk optagelse. Det kan kun fremme freden dels mellem Grækenland og Tyrkiet, dels på Cypern, hvor den nordligste del udgøres af en "republik", som ingen andre end Tyrkiet har anerkendt. Helt generelt kan EU naturligvis heller ikke optage nye lande, der ikke fuldt ud anerkender de eksisterende medlemmers grænser. Det virker også fornuftigt at lave en række overgangsordninger, så tyrkiske borgere ikke straks får ret til at bosætte sig i andre EU-lande. Det er nødvendigt at tage hensyn den voldsomme frygt for tyrkisk indvandring i mange europæiske lande. Uanset hvor overdrevet den er, så er muslim-forskrækkelsen i lande som Danmark, Frankrig og Østrig en politisk kendsgerning. Tyrkiet har gennem årene haft mange, omend stadigt mindre problemer med at overholde menneskerettighederne. Dertil kommer, at magthaverne i Ankara tilsyneladende fortsat har meget svært ved at forstå, hvordan mindretal skal behandles ordentligt. En nøje overvågning af disse forhold følger som en naturlig del af det positive svar til Tyrkiet. Endelig betyder et "ja" til optagelsesforhandlinger ikke nogen garanti for en optagelse. De mange krav skal jo opfyldes, men ved at tage fat på forhandlingerne kan EU sikre en afgørende tyrkisk forankring i Europa. Tyrkiske og europæiske ledere har en enestående chance for at skabe civilisationernes samarbejde.