Velkommen til julehygge

Der skal fyres op under julestemningen

Juletræet på torvet skal tændes på torsdag, og julemanden bliver i år beamet ned på taget af Mr. Agerbæk. Arkivfoto <i>Hans Ravn</i>

Juletræet på torvet skal tændes på torsdag, og julemanden bliver i år beamet ned på taget af Mr. Agerbæk. Arkivfoto Hans Ravn

BRØNDERSLEV:Handelschef Allan Have glæder sig til at byde børn og voksne velkommen til en handelsby, der oser af jul.

Og han har sammen med butikkerne sikret et juleprogram, der skal fyre ekstra op under julestemningen.

- Vi vil gerne have rigtig mange voksne ind for at handle i butikkerne, og vi vil gerne have rigtig mange børn ind i byen for at hygge sig. Vi håber, de vil besøge butikkerne, julehytterne og julebasaren, der er indrettet i de lokaler, der tidligere husede buksen, siger Allan Have.

Desuden glæder han sig til at byde velkommen til julemanden, Jungledyret Hugo og Basim, der gæster byen i løbet af julemåneden.

- Julen er børnenes fest, og vi har lavet et program, som gerne skulle give børnene nogle gode og sjove oplevelser.

Torsdag skydes julehandlen i gang med Open by Christmas, hvor julemanden ankommer på taget af Mr. Agerbæk - og juletræet tændes i midtbyen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.