Velkommen tilbage Haarder

Jeg byder Bertel Hårder velkommen tilbage som undervisningsminister. Ifølge regeringsgrundlaget bliver hans væsentligste opgave at styrke det faglige indhold i under-visningen efter fælles nationale mål.

Derimod kan jeg ikke forestille mig, at han vil dreje uret tilbage m.h.t. den decentralisering og demokratisering af folkeskolen, som han gennemførte, da han var undervisningsminister 1982 - 93. Skolestyrelsesloven fra 1989 betød den mest gennemgribende ændring af folkeskolen siden 1814. Hovedformålene var modernisering af folkeskolen samt styrkelse af demokratiet gennem decentralisering. Nøgleordene blev: Forenkling, mål- og rammestyring, økonomisk og pædagogisk selvforvaltning, øget forældreindflydelse gennem oprettelse af skolebestyrelser, enstrenget ledelsesstruktur, styrkelse af skolelederen og samling af alle love i folkeskoleloven. Konkret betød det, at den enkelte skole inden for de nationale og kommunale rammer har fået et stort økonomisk og pædagogisk spillerum og ansvar. Undervisningsministeriets rammer omfatter bl.a. minimums timetalsplaner og læseplaner for hvert fag, så frygten for, at vi mister den fælles folkeskole er ubegrundet, hvis man fra politisk side ellers tør og vil formulere nogle konkrete læseplaner. Men det har man ikke turdet, hvad den aktuelle debat om dansk kultur, modstand mod kronologi i historieundervisningen og opstilling af en kanon for dansk litteratur har vist. Skolestyrelsesloven har givet den enkelte skole chancen for at skabe sin egen profil, så skolerne er blevet forskel-lige. Dette sammen med det frie skolevalg har medført konkurrence mellem skolerne til gavn for kvaliteten på den enkelte skole, og dette var også et af lovens formål. Mange kommuner er gået videre med decentraliseringen gennem kontraktstyring. Byrådet opstiller målene og rammerne og indgår en kontrakt med den enkelte skole om gennemførelsen af opgaverne. Jeg har arbejdet 40 år i folkeskolen og de sidste 25 år som skoleinspektør, og jeg anser den nuværende skolestyrelseslov for at være det bedste, der er sket for folkeskolen i min tid. Det er ligeledes meget tilfredsstillende at lede en kontraktstyret skole. Det giver øget ansvar, men også øgede muligheder. Det mest negative, jeg har oplevet i min tid i folkeskolen, er den udvanding af undervisningens konkrete indhold, der er sket siden midten af 1970'erne. Det gælder eksempelvis i fagene dansk, historie og geografi. Før havde vi enkle, men klare nationale mål for undervisningen i hver klasse i de forskellige fag. F.eks. var pensum i geografi på 6. klassetrin Australien og Sydamerika. Historieundervisningen var opbygget kronologisk klasse for klasse med hovedvægt på danmarkshistorien. I dansk var der selvfølgelig en national kanon, dvs. bestemte danske forfattere, som eleverne skulle stifte bekendtskab med. Jeg ser hen til, at Bertel Hårder har tilstrækkelig styrke til at skære igennem, så vi kan få meget konkrete nationale mål med hensyn til undervisningens indhold. Konkret og målrettet undervisning er desuden det bedste middel til at bryde den såkaldte negative sociale arv. Eleverne fra de ressourcestærke hjem skal nok klare sig, men de andre har kun et sted, hvor de kan modtage undervisning og lærdom: det er i skolen. Det samme gør sig gældende for de tosprogede elever. Samtidig håber jeg, at skolestyrelsesloven fastholdes og udbygges. Det er særdeles nødvendigt i forbindelse med kommunalreformen og de nye storkommuner. Mit mareridt er et topstyret, bureaukratisk skolevæsen med ensartede, klonede folkeskoler, til skade for dynamikken, arbejdsglæden og demokratiet. Arne Sloth Kristoffersen, er skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring askr@stoevring.dk