Velkomst og auktion

HJØRRING: Fredag 15. august markerer Vendsysel Teater chefskiftet på teatret og holder åbent hus for at tage imod den ny leder, Giacomo Campeotto, der afløser Jørgen Bing på posten. Kolleger, forretningsforbindelser og venner af teatret får mulighed for at hilse på. Receptionen kommer til at foregå i den gamle gymnastiksal, som teatret fra sæsonstart har lejet af Hjørring Kommune. Gymnastiksalen skal først og fremmest lægge rum til prøver, men efter en lettere istandsættelse vil den også kunne bruges til børneteater. Vendsysel Teater benytter lejligheden til at lufte ud i teatrets kostumer. En række af de særprægede rober og andre beklædningseffekter vil blive sat på auktion. Pengene, der kommer ind, vil blive brugt til at dække udgifterne til istandsættelsen af gymnastiksalen. Samme fredag slutter teatret med en udsolgt forestilling. Det er Pedersens Sommercabaret "Så til søs", der sejler over scenen. Kobber

Forsiden