Vellykket enkeltstart på Egensevej

{ GISTRUP: Der blev kørt i meget flotte tider, da Motionscykelklubben Himmerland, der har hjemsted i Gistrup, forleden afviklede en 30 kilometer lang enkeltstart på Egensevej. Således formåede ikke færre end otte motionscyklister at komme under DCU-motionsafdelings diplomtid for guld. Hurtigst af alle var Arne Kiis i tiden 45:01 foran Hans Jørgen Pedersen i tiden 48:35 og Vagn Larsen i tiden 47:37. Tilsvarende kom to deltagere under diplomtiden til sølv, og det var Steen Lund i tiden 54:46 og Allan Noll i tiden 55:48. Endelig klarede fire motionister godt og vel kravet til bronze, og hurtigst var her Preben Mogensen i tiden 57:29, mens Finn Vinding og Leif Pedersen samt Kim Christensen brugte henholdsvis 58:28, 60:10 og 59:51.