Vellykket nytårsfest

Charlotte Hjørringgaard underholdt de ældre

Charlotte Hjørringgaard stod for underholdningen ved nytårsfesterne. Foto: Henrik Louis

Charlotte Hjørringgaard stod for underholdningen ved nytårsfesterne. Foto: Henrik Louis

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det var smuk sang, deltagerne i Brønderslev Pensionistforenings nytårsfest kunne lytte til. Eller rettere nytårsfesterne. Der blev nemlig holdt to ens arrangementer. Det var Brønderslev-pigen Charlotte Hjørringgaard, der er blevet en kendt operasangerinde, der gæstede kirken. Der var sang af blandt andre Strauss, og til en nytårskoncert hører selvfølgelig H. C. Lumbye. Det var en polka, der blev fremført. Charlotte Hjørringgaard er sproglig student fra Brønderslev Gymnasium, og senere er hun uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium i klassisk sang. Hun har tillige studeret på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Hun har vundet en solistkonkurrence på Nordjysk Musikkonservatorium "Opera Rebild"'s talentpris. Formand for menighedsrådet, Else Hansen, fortalte om året i kirken. Else Hansen oplyste, at Brønderslev Kirke 26. marts fylder 90 år. - Det vil vi fejre med en festgudstjeneste påskedag 8. april. Biskop Henning Toft Bro vil forrette gudstjenesten, hvor vi lige vil stoppe op og ønske hunanden en glædelig påske og til lykke med de 90 år. Else Hansen sagde, at der i 2012 er mange opgaver at løse for menighedsrådet. - Vi skal have ansøgt og ansat en ny sognepræst. Vi skal gerne have fundet penge til nye borde i det sidste konfirmandlokale, få udskiftet varmeanlægget i Brønderslev Gamle Kirke. Det er delvist stået af. Der kan ikke længer skaffes reservedele. - Det bliver en større udgiftspost, sagde Else Hansen. Hun berørte også menighedsrådsvalget til november. - Vi håber, at mange interesserede vil stille op, så vi også de næste fire år kan få et godt og velfungerende menighedsråd. - Det, vi allerhelst vil arbejde med, er kirkens indre liv og vækst. I september havde menighedsråd og ansatte både her og på kirkegården en visionsdag med fokus på gudstjenesteliv, undervisning, diakoni og kommunikation. Der var første gang, der blev opkrævet betaling, og det betød, at der var færre deltagere end tidligere år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.